Annonce
Vejle Boldklub

VB-træneren: Der er lang vej endnu

Jacob Schoop og VB møder søndag ude Sønderjyske og skal forsøge at bygge videre efter torsdagens sejr over AC Horsens. Arkivfoto: Mette Mørk
VB er fortsat uden Tobias Mølgaard, Wahid Faghir og Mads Greve, når det søndag gælder opgøret mod Sønderjyske.

Vejle: Dagen, når Vejle Boldklub vinkler sæsonen 2020/21 af som vellykket, nærmer sig.

Den ene nedrykker er fundet, og VB sikrede sig med torsdagens sejr over AC Horsens, at afstanden til nedrykningsstregen nu er betryggende syv point.

Er I ved at være i sikkerhed?

Annonce

- Der er fortsat 18 point at spille om, og vores forspring er syv point. Det er alt for tidligt at tale om, vi er i sikkerhed, svarer Constantin Gâlcă og fortsætter:

- Førte vi med 12 point, kunne vi tale om det, men slet ikke nu.

VB spillede mod AC Horsens en fin omgang fodbold, og Constantin Gâlcă var i det store hele tilfreds med præstationen. Nu venter et Sønderjyske-hold, som tager mod Vejle i Haderslev efter to sejre i træk; en sejr på 3-1 over FC Midtjylland i pokalturneringen og en sejr på 1-0 i Lyngby.

- Vi møder et hold, som er fysisk stærkt, og i modsætning til de første gange, vi mødte Sønderjyske, er holdet nu meget kompakt og står længere tilbage, siger Constantin Gâlcă.

Samtidig er Sønderjyske ifølge VB-træneren et hold, som dygtigt mestrer omstillingspillet.

- Vi skal holde fast i bolden og spille. Det bliver afgørende, hvis vi skal have et godt resultat, mener Constantin Gâlcă.

Bliver næppe klar til Horsens

VB er til kampen mod Sønderjyske uden Tobias Mølgaard, Wahid Faghir og Mads Greve, som også stod over i torsdags.

De holdes ude af skader, og Constantin Gâlcă tvivler på, at de bliver klar til kampen efter, som spilles fredag 30. april, Store bededag. Efter kampen Store bededag, som er udekampen mod AC Horsens, venter en pause på ni dage, inden Sønderjyske kommer en tur til Vejle.

- Det er mere realistisk, at vi får dem klar til den kamp, vurderer VB-træneren.

Fraset de tre har Constantin Gâlcă frit valg blandt de øvrige, da VB undgik advarsler og dermed eventuelle karantæner i torsdags mod AC Horsens.

- Kampene ligger tæt, og derfor kan det være, vi måske skifter på et par pladser, siger Constantin Gâlcă.

En større rokering kan snart være nødvendig, da VB har fem spillere, som er i fare for karantæne ved næste advarsel. De fem er Denis Kolinger, Saeid Ezatolahi, Ylber Ramadani, Lundrim Hetemi og Tobias Mølgaard, men Mølgaard går dog søndag fri, da han er ude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

NPV satser på byggestart inden nytår: Posthusgrunden skal bebygges fra 'den billige ende'

Kultur

Kæmpe overraskelse: Se Danmarks bedste pressefotos

Annonce