Annonce
VB

VB-træneren efter sejren i Viborg: En skør kamp

Constantin Gâlcă og VB holder ferie på førstepladsen efter sejren over Viborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Viborg: En skør kamp.

Sådan lød Constantin Gâlcă korte analyse af torsdagens topkamp mod Viborg. VB vandt med 4-3 efter en tidlig Viborg-føring på 2-0.

- Spillerne viste hjerte og fightede sig tilbage, og det fortjener de ros for, sagde VB-træneren efter kampen.

Ros var der dog intet af til det, VB-mandskabet præsterede i løbet af de første 10 minutter.

- Det manglede intensitet, og efter 10 minutter havde jeg lyst til at foretage alle mine tre indskiftninger, sagde Constantin Gâlcă.

Det gjorde han dog ikke, men han blev tvunget til et par tidlige skift, da Tobias Mølgaard efter en halv times tid måtte ud på grund af en forstrækning, og i pausen var det farvel til Malte Amundsen.

VB fik inden pausen udlignet, men efter cirka en times spil kom Viborg atter foran. Finnbogason fik udlignet, og med cirka 10 minutter igen afgjorde Diego Montiel forestillingen med kampens sidste scoring.

- Montiel spillede en stærk kamp og viste sin store værdi for vores hold, sagde VB-træneren, som kaldte Viborg en farlig modstander:

- Det så vi i begyndelsen af kampen, og Viborg havde også andre gode momenter.

Constantin Gâlcă sender nu spillerne på juleferie, men det bliver med et træningsprogram i tasken.

- Vinterpausen er lang, og jeg vil have, at spillerne kommer tilbage i en vis form, sagde Gâlcă, som 10. januar byder velkommen til arbejdsåret 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce