Annonce
Vejle Boldklub

VB vandt i Kiel - med en franskmand på en uvant plads og to uvante målscorere

Kevin Yamga spillede på en uvant plads helt i front, da VB vandt over Holstein Kiel, og den opgave slap franskmanden ifølge VB-træner Peter Sørensen udmærket fra. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vejle Boldklub hentede en sjælden sejr, da det blev til en gevinst på 2-1 i testkampen mod Holstein Kiel - Kevin Custovic og Christian Gammelgaard scorede VB’s mål.

Kiel: Sejre er gode uanset omstændighederne.

Nogle sejre er selvfølgelig bedre end andre, og den, VB torsdag hentede i Tyskland, rykker ingenting i tabellen, eller sender vejlenserne videre i én eller anden turnering, men den viste, at VB trods alt formår at vinde andre end interne træningskampe.

VB vandt i Kiel 2-1 over Holstein Kiel efter en målløs første halvleg. Med lidt færre end 20 minutter igen bragte indskiftede Kevin Custovic VB foran 1-0, men føringen stod ikke længe, da Holstein Kiel udlignede få minutter senere. Kampen blev afgjort, da ligeledes indskiftede Christian Gammelgaard passerede Holstein Kiels målmand efter en fin pasning fra Adama Fofana.

Annonce

Holstein Kiel, som spiller i den næstbedste tyske række, 2. bundesliga, sad på hovedparten af spillet i første halvleg, men VB kom fint efter det i anden halvleg.

- I lange perioder stod vi kompakt og forsvarede os godt, og prøvede vi to forskellige måder at spille på - én i hver halvleg, sagde VB-træner Peter Sørensen efter kampen.

I første halvleg lå presset lavt, og det betød, at de første 45 minutter foregik med tyskerne klart mest på bolden. Efter pausen gik VB lidt længere frem, og det gjorde godt i forhold til det offensive.

- I anden halvleg fik vi flere gange brudt bolden langt fremme på banen, og det gav en del gode angreb, sagde Peter Sørensen.

Yamga spillede helt i front

VB mistede på transfervinduets sidste åbne dag Wahid Faghir og hentede i stedet Andres Ponce. Ponce var ikke med i Tyskland, da han kom til Vejle i løbet af torsdagen. Det betød, at VB tog af sted uden en central angriber, da Dominic Vinicius fortsat genoptræner.

Peter Sørensen prøvede Kevin Yamga, og VB-træneren var som udgangspunkt tilfreds med det, han så.

- Onsdag talte jeg med Kevin, som nok havde det lidt hårdt, efter han ikke var med i truppen til min første kamp, efter han spillede fast i de foregående, sagde Peter Sørensen.

Træner og spiller talte om hvilken position, som passer Yamga bedst.

- Han spillede tidligere højre back, men jeg mener, vi har andre spillere, som er bedre på den plads, end han er. Han mente selv kant, og jeg foreslog, om han ikke kunne spille angriber, og det gjorde han, sagde Peter Sørensen og fortsatte:

- Han gjorde det godt. Han holdt godt fast i bolden og tog de fysiske dueller.

Annonce

Første start til Drammeh

Mens Kevin Yamga spillede fra start på en ny plads, fik Mouhamadou Drammeh sin første start i VB-tiden.

Den franske midtbanespiller kom i sommerpausen, men blev han straks skadet. Drammeh debuterede i søndags mod FC København, da han spillede anden halvleg, og mod Holstein Kiel fik han 80 minutter.

- Fysisk har han fortsat lidt, han skal gå på, og jeg kunne godt tænke mig, at han skilte sig lidt hurtigere og bedre af med bolden, sagde Peter Sørensen og tilføjede:

- Det kommer nok, når han rammer en bedre form.

Meget af det, Mouhamadou Drammeh foretog sig, så dog ganske fornuftigt ud, og han ligner en spiller, som nok skal blive en gevinst for VB. Også de centrale forsvarsspillere Jerome Opoku og Manjrekar James slap fint fra kampen, selvom sidstnævnte blot spillede en halvleg, da han fik en smule lyskeproblemer.

Desuden stod målmand Alexander Brunst en sikker kamp, og det bliver der brug for, efter VB inden transfervinduets lukning lejede Sten Grytebust hos FC København. Grytebust var dog ikke med i Tyskland, da han er i gang med at ordne det praktiske i forbindelse med flytningen til Vejle. VB manglede også Denis Kolinger, som fik en fridag, og desuden var Viljormur Davidsen, Saeid Ezatolahi, Dimitios Emmanoulidis, og Tobias Haahr Jakobsen ikke med, da de er optaget af landsholdsopgaver.

Holstein Kiel-VB 1-2 (0-0)

Testkamp

Mål: 0-1 Kevin Custovic (70.), 1-1 (73.), 1-2 Christian Gammelgaard (84.).

VB (4-4-1-1): Alexander Brunst - Tobias Mølgaard (Kevin Custovic, 66.), Manjrekar James (Oliver Olsson (46.), Heron Crespo da Silva (Magnus Rasmussen, 80.) - Allan Sousa, Hans Høllsberg (Lundrim Hetemi, 66.), Mouhamadou Drammeh (Adama Fofano, 83.), Brandon Pierrick (Lukas Engel, 60.) - Arbnor Mucolli (Christian Gammelgaard, 60.) - Kevin Yamga.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Navne For abonnenter

Så skal der drikkes champagne: Alle naboer er inviteret til Irmgards 103-års-fødselsdag

Billund

Så er valgkampen officielt i gang: Plakaterne er kommet op i lygtepælene

Annonce