Annonce
Vejle

Vejåbning vil lukke vigtig vej til byudviklingsområde

For seks år siden blev krydset mellem Buldalen og motortrafikvejen udstyret med lyssignal. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Gammel aftale med Vejdirektoratet gælder stadig - men kommunen forhandler om ny løsning

Skibet: Når den nye forbindelsesvej i Skibet fra rundkørslen ved motortrafikvejen til Vardevej åbner 7. november træder en gammel aftale i kraft.

Ifølge aftalen mellem Vejle Kommune og Vejdirektoratet betyder den nye forbindelsesvej, at Buldalen skal lukke. Det korte vejstykke, der i dag forbinder Vardevej med motortrafikvejen ved Skibet, får ikke lov at eksistere side om side med den nye vej.

Vejdirektoratet og dermed staten har det afgørende ord i sagen. Motortrafikvejen gennem ådalen mod Bredsten og Billund er en statsvej. Derfor skal den opfylde en række krav - blandt andet til antallet af vejtilslutninger. Og Vejdirektoratet gjorde allerede i forbindelse med planlægningsarbejdet tilbage i 2009 klart, at en ny vej ville betyde lukning af en anden.

Det er håbløst, at der er udstykket så mange nye grunde i Skibet uden en helhedsplan.

Morten Skovlund, lokalrådet og byrådskandidat for S

Skilte op i 2011

At der ikke er tale om tomme trusler, demonstrerede Vejdirektoratet allerede for syv år siden.

I februar 2010 blev der sat venstresving forbudt-skilte op på motortrafikvejen ved Buldalen. På den måde ville Vejdirektoratet forhindre krydsende trafik.

Skiltene nåede at komme op, men blev stort set med det samme dækket med blå plastiksække. Efter forhandlinger med blandt andet daværende trafikminister Hans Christian Schmidt (V), fik kommunen med borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) i spidsen forhandlet sig frem til at erstatte skiltene med en lysregulering.

Gennem hele forløbet blev det dog understreget, at Buldalskrydset levede på lånt tid. Når den nye vej stod færdig, skulle vejen lukkes. Og det holder Vejdirektoratet ifølge projektchef Paw Bro Larsen fra kommunens anlægs- og infrastrukturafdeling fast i.

- Skæringsdatoen er 1. januar 2018. Men vi arbejder på en alternativ løsning, siger Paw Bro Larsen.

Annonce

Optimisme efter møde

Onsdag var han sammen med teknik- og miljødirektør Michael Sloth til møde med embedsmænd fra Vejdirektoratet. Her præsenterede kommunen en alternativ plan.

Projektchefen vil ikke røbe detaljer, men man gætter næppe helt forkert med et bud på, at det handler om måske at "bytte" den nuværende udkørsel fra Vardevej til motortrafikvejen med en fortsat åben Buldalen - eller måske at skabe en helt nu tilkørsel til Skibet.

Formanden for teknisk udvalg, Peder Hummelmose (V), er optimistisk efter tilbagemeldingerne fra mødet:

- Det lyder som om, Vejdirektoratet er med på, at der skal findes en løsning, som alle kan leve med, siger han.

Annonce

Frygter kaos

Det er ikke mindst indbyggerne i Skibet, der skal kunne leve med trafikløsningen. I årevis har lokalrådet og ikke mindst tidligere formand og byrådskandidat for Socialdemokratiet, Morten Skovlund, frygtet for en lukning af Buldalen:

- Der kører 4000 biler i døgnet. Hvis de skal finde andre veje for eksempel op forbi vandrehjemmet, bliver det et trafikalt kaos. Det er det allerede i dag ved chikanerne lige før Bredstenvej, siger Morten Skovlund.

Lokalrådet har efterlyst en trafikal helhedsplan for området, der har været under kraftig udbygning de seneste år - og udvalgsformand Peder Hummelmose lover, at kommunen skal finde en varig løsning:

- Det er et af vores vigtigste byudviklingsområder, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Den ene gravede have - den anden ligger syg og har lånt krykker: Vandrekammerater tager ny udfordring næste år

Alarm 112 For abonnenter

87-årig døde ved brand i ældrebolig: Der var hverken røgalarm eller sprinkler i lejligheden

Billund

S-politikere kæmper for syriske flygtninge: - Vi er rystede over, at man vælger at hjemsende mennesker på et utroligt tyndt grundlag

Annonce