Annonce
Jelling

Vejarbejdere udnyttede ferien

Når der er sat folk nok på, så går et vejarbejde hurtigt. Målet var at ombygge krydset i Skovgade-Amhøjvej/Bredagers i efterårsferien, og det lykkedes. Foto: Mette Mørk
JELLING - Med et godt samarbejdet er der meget som kan lykkes.

Det siger projektleder ved Vejle Kommune Gitte Fuhr Thomsen om det vejarbejde, der i løbet af skolens efterårsferie ombyggede krydset Skovgade-Amhøjvej/Bredager.

Vejle Kommune havde før ferien indgået en aftale med entreprenørfirmaet Aagaard Jensen Gruppen og asfaltfirmaet NCC Road om en omlægning af krydset. Målet var at gøre vejstrækningen mere trafiksikker for skolebørn og gøre krydset mere synligt. Det har længe været efterspurgt af både forældre og Bredagerskolen.
En af nyhederne i krydset ved Bredagerskolen er, at der er lagt fliser hele vejen fra krydset og ned til skolestien i stedet for asfalt, som gående og cyklende skal deles om.Foto: Mette Mørk

Øget trafik forbi skole

Det hele skulle udføres i efterårsferien, hvor trafikmængden er mindre end normalt.

Entreprenøren begyndte så småt fredag eftermiddag før ferien, og så gik det løs hen over weekenden og i hele uge 42.

- Det har betydet nogle lange arbejdsdage for både asfaltfolkene og entreprenørens folk. Men i fællesskab og med forstående bilister og naboer er det lykkes. Vejen fik fredag det sidste asfaltlag og ny opstribning. Det hele var klar til brug, da skolen åbnede efter ferien. Alt blev nået. Nu mangler vi kun flytning af to gadelysmaster og at sætte de nye lysmaster op i krydset samt lidt afsluttende arbejder i løbet af ugen, siger Gitte Fuhr Thomsen.

Krydset har fået en rød asfalt-belægning. Der bliver opstillet tre ekstra gadelysmaster og de gamle armaturer skiftes til energibesparende LED-lys.

Et stykke af Skovgade fra krydset og ned mod "Skolestien" ind til Bredagerkolen får flisefortov og en asfalteret cykelsti.

I den modsatte vejside, er der etableret en rød cykelbane. Den skal gøre bilisterne opmærksomme på, at der kører cyklister.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce