Annonce
112

Vejdirektoratet efter mareridt-fredag: Dyr løsning generer dobbelt så mange bilister

Løsningen kræver i hver sin ende af broen et bomanlæg med lys og galger over kørebanerne med grønne pile og røde kryds, der markerer, hvor man må køre. Det tilsluttes enten politiets eller Vejdirektoratets central, hvorfra det kan styres, men det er en dyr løsning, som chefkonsulent Niels Christian Skov Nielsen ikke vil anbefale på stedet. Foto: Mette Mørk
Overledning ved større ulykker på Vejlefjordbroen kan sagtens etableres. Men Vejdirektoratet betegner det som en dyr løsning, der generer mange flere bilister.

Vejle: - Det kan sagtens lade sig gøre!

Det er den umiddelbare konklusion fra chefkonsulent i Vejdirektoratet, Niels Christian Skov Nielsen, når han bliver bedt om at vurdere muligheden for at etablere en permanent løsning før Vejlefjordbroen.

Her har byrådsmedlem Morten Kristensen (SF) foreslået, at bilister kan ledes over i modsatte kørebane, når en større ulykke på broen helt lukker motorvejen i enten syd- eller nordgående retning.

Foreslaget kommer oven på den mareridt-fredag i marts, da en ulykke på Vejlefjordbroen gav timelange køer på motorvejen og kaos i Vejle midtby.

Alligevel vil Vejdirektoratet ikke anbefale, at man laver permanente "låger" i midterautoværnet før broen, selvom midterrabatten allerede er asfalteret umiddelbart før broen.

Annonce

Det kan godt ske, at det samfundsøkonomisk kan forsvares. Men det er hændelser, der vil ske ret sjældent, og det koster en bondegård at have det beredskab stående.

Niels Christian Skov Nielsen, chefkonsulent i Vejdirektoratet

Skal bruge spor til redningsvej

Det er der, ifølge chefkonsulenten, flere årsager til:

- Hvis vi laver en overledning, vil det genere dobbelt så mange bilister. Både dem, der kører i den retning, der er spærret, og de bilister, der kører i den retning, der ikke er spærret. Vi har ikke regnet på, om det er en bedre situation, men du generer mange flere. I dag bliver bilisterne i den modsatte retning ikke generet - bortset fra at der ofte opstår kiggekø, siger Niels Christian Skov Nielsen.

Hvis der opstår en ulykke af voldsom karakter med flere tilskadekomne og flere biler og måske lastbiler involveret, mener Vejdirektoratet, at en overledning kan vise sig at være en dårlig idé.

- I den situation vil indsatsledelsen - politiet - ofte vurdere, at der er behov for, at man af redningshensyn skal bruge den del af motorvejen, der ikke er inficeret af kø, til redningsvej. Så kan vi alligevel ikke bruge overledning, siger Niels Christian Skov Nielsen.

Skal ledes over i et smalt spor

Motorvejsbroen er i dag udvidet til tre spor - hvilket selv samme Vejdirektorat ikke anbefalede i sin tid - og det spiller også ind på mulighederne for at lede trafikken over i modsatte kørebane ved ulykker.

Det skyldes, at det inderste spor er 3,1 meter bredt, mens de to øvrige er 3,5 meter brede. Det betyder, at trafikken skal ledes over i et spor, der er forholdsvis smalt.

- Det kan godt lade sig gøre, men vi er ikke vilde med det, siger chefkonsulenten.

Han vil ikke udelukke, at man kan holde to spor åbne i den retning, der ikke er ulykkesramt, men det vil blive trangt, hvis der skal være plads til et modkørende spor på den ene halvdel af broen, som ud over de tre spor i dag også rummer et smalt nødspor.

Pilotprojekt skal mindske ventetiden

Chefkonsulent Niels Christian Skov Nielsen fra Vejdirektoratet vil ikke anbefale en bomløsning, der kan forkorte ventetiden i køer, når der sker større ulykker på Vejlefjordbroen.

Til gengæld understreger chefkonsulenten, at vejmyndighederne gør, hvad de kan for at rydde motorvejen efter en ulykke.

- Vi skal altid først redde mennesker. Når det er sket, er næste prioritet at få fjernet tingene, så vi kan får åbnet motorvejen hurtigst muligt. Det er noget, vi har arbejdet med i mange år, og vi skal tage mere hensyn til trafikken end til de laster, der måtte være impliceret i ulykken, siger Niels Christian Skov Nielsen.

På Fynske Motorvej kører direktoratet i øjeblikket et pilotprojekt, der skal mindske ventetiden i forbindelse med ulykker på E20.

- Når alarmen går til motorvejsulykker, sender vi per automatik mere grej med derud, selvom det skulle vise sig, at der ikke er behov for det. Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan skærpe opmærksomheden og få trafikken til at glide hurtigere, for køerne koster samfundet virkelig mange penge, siger chefkonsulenten.

Det vil koste en bondegård

En fjerde - og måske afgørende faktor - er økonomien.

Niels Christian Skov Nielsen og Vejdirektoratet har ikke regnet på et specifikt projekt i hver sin ende af Vejlefjordbroen. Men han er ikke i tvivl om, at det kræver en stor investering at forberede bomme og afmærkning, inden motorvejen bryder sammen næste gang.

- Det vil koste en bondegård at etablere og holde i drift, for det skal kunne fungere altid. Hvis det skal være som ved Limfjordstunnelen, hvor man kan trykke på en knap, så går systemet igang, og på få minutter er overledningen etableret. Det kan godt ske, at det samfundsøkonomisk kan forsvares, men det er hændelser, der vil ske ret sjældent, og det koster en bondegård at have det beredskab stående, siger chefkonsulenten.

Sådan prioriteres indsatsen på et ulykkessted

Vejledning for indsats på motorveje trådte i kraft 15. januar 2016. Den beskriver, hvordan indsatsledelsen ved ulykker på motorvejen skal prioriteres:
  1. Egen sikkerhed – standse trafikken, hvis nødvendigt.
  2. Begrænse ulykkens omfang / redde liv.
  3. Vurdere behov for ekstra ressourcer og materiel, herunder fx. afmærkning og bjærgningskøretøjer.
  4. Genoprette trafikafvikling under hensyntagen til arbejdet på skadestedet, efterforskning og sagsbehandling m.h.p. placering af ansvaret for ulykken (juridisk strafansvar og erstatningsansvar).
  5. Efterforskning og bjærgning, bugsering og længerevarende oprydning udenfor kørebanearealer foretages ud fra en vurdering af egen sikkerhed, fysiske muligheder, hensyn til trafikafviklingen, trafiksikkerhed og samfundsøkonomiske interesser. Udsatte bjærgningsopgaver skal foretages i trafiksvage perioder (normalt mellem kl. 19 og kl. 5).
  6. Den politikreds (vagtcentralen), hvor ulykken er sket, har den koordinerende ledelse og ansvaret for løbende information samt afmelding til trafikanter om farlighed, kødannelser, alternative veje og tidsrum for oprydning. Informationen formidles via Trafikcentret, der underretter landsdækkende-, regionale- og lokale radiostationer.
  7. Når den akutte fase er overstået, sørger Trafikcentret for, efter nærmere aftale med politiet, at opgaven med sanering og endelig oprydning efter uheldet bliver løst.

Vejledningen beskriver også, hvordan der kan skabes overledning af trafik gennem midterautoværnet:

"Trafikken adskilles med kegler, og der opstilles midlertidige hastighedstavler. Trafikken guides af politiet og vha. tavlevogne samt blå markeringslys/kegler. Dette vil kræve rekvirering af ekstra ressourcer."

De to mest belastede knudepunkter

Løsningen kræver i hver sin ende af broen et bomanlæg med lys og galger over kørebanerne med grønne pile og røde kryds, der markerer, hvor man må køre. Det tilsluttes enten politiets eller Vejdirektoratets central, hvorfra det kan styres.

- Det er dyrt, og vil Vejlefjordbroen være det første sted, vi sætter sådan et anlæg op? Vi har også en Lillebæltsbro, der er mindst lige så belastet. Det er nok de to mest belastede knudepunkter, men det vil indgå i overvejelserne. Men når det sker relativt sjældent, at en hændelse ikke kan hånteres på under en time, er det et voldsomt apparat at sætte op alt taget i betragtning, siger Niels Christian Skov Nielsen.

Det kræver en politisk beslutning og ikke mindst en økonomisk bevilling, hvis det system, som også findes i tunneller ved Silkeborg, Øresund og Guldborgsund, skal indføres ved Vejlefjordbroen.

- Men det kan sagtens lade sig gøre, og det vil sandsynligvis have en samfundsmæssig positiv effekt, selvom du generer flere mennesker samlet set. Men disse automatiske systemer, der skal kunne fungere 24-7, koster flere millioner årligt at holde i drift, siger han.

Selvom der er asfalteret belægning i midterrabatten før Vejlefjordbroen både i sydgående og nordgående retning, afviser Vejdirektoratet, at bomme er en god løsning ved større trafikulykker på broen. Foto: Torben Juhler
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce