Annonce
Alarm 112

Spærrede vejen: Bil og trailer involveret i uheld ved Vejle

Uheld på Grønlandsvej ved Vejle. Foto: Flemming Larsen
Annonce

Artiklen er opdateret med seneste nyt klokken 18.52 og søndag klokken 10.10 med informationer om de involverede.

Vejle: Grønlandsvej var lørdag aften spærret for kørsel i begge retninger efter et færdselsuheld, hvor en personbil og en autotrailer var involveret.

Det oplyser indsatslederen ved TrekantBrand.

Klokken 17.28 gik en alarm om en ulykke med fastklemte på Grønlandsvej, og vejen var efterfølgende spærret, mens en vogn med frigørelsesværktøj, en ambulance og en akutbil arbejdede på stedet.

De involverede var ifølge politiet en 67-årig mand fra Vejle og en 30-årig mand fra Løsning. Manden fra Vejle kom kørende i retning mod byen, da han på ukendt vis ramte det forreste hjørne af den autotrailer, som den 30-årige modkørende kørte med.

Den 67-åriges bil lavede da en 180 graders vending, mens autotraileren blev rykket af den 30-åriges bil.

Den 67-årige mand klagede efterfølgende over brystsmerter og blev kørt ind til tjek på sygehuset. Han kunne ifølge indsatsleder Henrik Due selv gå ud af bilen.

Den 30-årige mand fra Løsning var sluppet uden større skader.

Vejen åbnede igen klokken 18.10.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Million-rokade ryster Vejles skoler:  Nogle skoler scorer kassen - specialeleverne er de store tabere

Billund For abonnenter

Hun røg ud af byrådet: Ruth vil stadig sidde for bordenden

Annonce