Annonce
Danmark

Vejen-sagen: En tro kopi

Landsretten i Esbjerg. JV-foto
Selv om parret, der nu står tiltalt i Landsretten for ekstreme seksuelle krænkelser af deres fire børn, dels blev frikendt i 16 af 17 forhold og dels helt frikendt, så har anklagemyndigheden valgt at rejse præcist de samme 17 anklager.

VEJEN: At "skære sagen til" efter en afgørelse i f.eks. byretten - altså at skære dele af anklagen, som viste sig ikke at holde vand, væk - er en ofte brugt metode hos anklagemyndigheden for at koncentrere kræfterne om de vigtigste dele af sagen - de dele, hvor der er bedst chance for at få fældet dom.

Sådan er det ikke i ankesagen i Vejen-sagen, som mandag blev indledt i Landsretten i Esbjerg, hvor et par står anklaget for grusomme seksuelle overgreb mod deres fire børn for over 30 år siden. Her har anklagemyndigheden valgt at stille op med præcist de samme 17 sigtelser for påståede seksuelle overgreb, som ellers led en temmelig krank skæbne i byretten.

Dommerne i byretten frikendte parret i 16 af de 17 forhold. Moderen blev helt frikendt, mens faderen blev idømt fire års fængsel for voldtægt mod et af børnene i det eneste forhold, som dommerne mente var bevist.

Dommerne i byretten var temmelig uenige, men et flertal vendte altså tommelen nedad i langt hovedparten af sigtelserne dels på grund af manglende beviser og dels på grund af forældelse.

Nogle af frifindelserne var helt klare i byretten. Andre afgørelser faldt med en lille margen i dommervoteringen, og anklagemyndigheden mener derfor, det er sandsynligt, at de tre dommere og ni nævninge i Landsretten vil se anderledes på sagen i denne omgang.

Parret erklærede sig ikke-skyldige ved sagens start i Landsretten.

Efter en middagspause er retsmødet genoptaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Små børn efterladt i Aarhus: Nu er to frihedsberøvet og en anholdt i sagen

Annonce