Annonce
Debat

Vejen til flere faglærte er de unge voksne

Vi bør nøje overveje, om vi har råd til flere eksperimenter, der med ændrede strukturer på ”ungdomsuddannelserne” prøver at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne? Hidtil har det haft ringe effekt på optaget af de helt unge – og vi har mistet flere af de unge voksne.
Annonce

Danmark skal i arbejdstøjet igen. Og virksomhederne får i endnu højere grad end tidligere behov for at være innovative og udvikle nye og grønne løsninger til gavn for samfundet. Derfor får de også brug for dygtige faglærte i fremtiden. Så der er brug for at gå nye veje i indsatsen for at tiltrække elever til erhvervsuddannelserne – det er nødvendigt at se bredere end blot mod de helt unge. Vi bør satse mere på de unge voksne – og politikere bør også måle på denne gruppe i stedet for alene på de helt unge.

DI foreslår, at der sættes et nyt, ambitiøst måltal for de 18+-årige i erhvervsuddannelserne. Der er nemlig et stort potentiale for at tiltrække flere kvalificerede ansøgere fra denne gruppe af ældre unge. Og hvorfor så egentlig det?

I de seneste mange år er der stort set kun blevet talt om, at vejen til flere faglærte handler om at få flere af de helt unge 15-16-årige til at tage en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen. Folketinget har for eksempel sat måltal om, at 25 procent af eleverne skulle vælge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen i 2020 og 30 procent i 2025. Og mange ressourcer er sat ind på at vejlede denne gruppe af helt unge til en erhvervsuddannelse.

2020-måltallet er ikke opfyldt - i år er det 20 procent af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, og udviklingen er stort set gået i stå.

Det snævre fokus på de helt unge kommer af, at erhvervsuddannelserne sidestilles med gymnasiet - som en ungdomsuddannelse. Derfor har politikere og organisationer også i mange år talt for reformer af ”ungdomsuddannelserne” som universalmidlet til at sikre uddannelse af flere faglærte.

Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev den uddannelsespolitiske udfordring beskrevet som ”95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse”, og alt blev sat ind på at få unge fra folkeskolen videre i en ungdomsuddannelse – lige meget i hvilken.

De unge skulle forberedes til videnssamfundet, og der blev sat høje mål for andelen af unge med en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelserne blev det uddannelsesområde, der skulle tage sig af alle de elever, der ikke kunne gennemføre en videregående uddannelse eller ville noget andet – med det resultat, at erhvervsuddannelserne i stort omfang mistede både prestige og kvalitet. Det fik mange af de mere ressourcestærke elever til at fravælge erhvervsuddannelserne.

Med erhvervsuddannelsesreformen, der blev vedtaget i 2014, blev kursen ændret. Mantraet blev ”flere unge fra folkeskolen skal vælge en erhvervsuddannelse”. Derfor er der de seneste år gennemført adskillige ændringer i erhvervsuddannelserne og brugt meget store summer på kampagner for at få flere unge fra folkeskolen til at vælge en erhvervsuddannelse. Men effekten har været meget begrænset.

Og det ensidige fokus er forkert – for erhvervsuddannelserne er ikke kun en uddannelse for unge. Det er først og fremmest en erhvervskompetencegivende uddannelse for mange forskellige aldersgrupper.

Den største elevgruppe, der optages på erhvervsuddannelserne, er rent faktisk de 18-24-årige. De helt unge, der kommer direkte fra folkeskolen, udgør færre end 3 ud af 10 elever på erhvervsuddannelserne. Og der er langt fra tale om nogen ny tendens. Derfor giver det ikke mening, at erhvervsuddannelserne slås i hartkorn med gymnasierne som ungdomsuddannelser.

Desværre er der sket et samlet fald i optaget af elever på erhvervsuddannelserne, imens alle kræfter har været sat ind på at få flere helt unge til at vælge den faglærte vej. Og faldet sker i alle aldersgrupper, hvorfor der også er stadig færre af de 18-24-årige, som vælger en erhvervsuddannelse.

Derfor er vi nødt til at sadle om. Det går ikke at blive ved med så enøjet kun at fokusere på at få flere helt unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der er behov for at brede perspektivet ud. Tiden er kommet til at overveje, om vi har de rigtige mål.

Mange af de unge forstår og tænker erhvervsuddannelserne som en del af viften af videre uddannelsesmuligheder. Altså uddannelser, der fører én vej og dermed forudsætter et endeligt erhvervsvalg og en klar beslutning om erhvervsretning. Noget langt fra alle unge er klar til lige efter folkeskolen.

Det er bestemt vigtigt fortsat at arbejde for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse og gerne umiddelbart efter folkeskolen. Men de unge og voksne over 18 år har som nævnt i mange år udgjort erhvervsuddannelsernes største og dermed vigtigste elevgruppe. Mange lande ser ligefrem misundeligt på de danske erfaringer med at uddanne unge og ældre voksne i erhvervsuddannelsessystemet. De erfaringer skal vi bygge meget mere på, når vi skal uddanne faglærte til fremtidens arbejdsmarked.

Et nyt mål for unge over 18 år – og politisk opbakning til måltallet – vil være et godt skridt på vejen.

Samtidig bør vi nøje overveje, om vi har råd til flere eksperimenter, der med ændrede strukturer på ”ungdomsuddannelserne” prøver at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne? Hidtil har det haft ringe effekt på optaget af de helt unge – og vi har mistet flere af de unge voksne. Det er også tvivlsomt, hvordan det reelt vil påvirke fagligheden i erhvervsuddannelserne at etablere flere fælles forløb mellem erhvervsuddannelserne og gymnasierne. Derfor er det på tide at skifte fokus – eller i hvert fald at brede fokus ud.

Lone Folmer Berthelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce