Annonce
Kultur

Vejle aflyser festival: Der er ikke kalenderplads til at skubbe arrangementet

Årets Spotlight-festival blev aflyst fredag middag af Vejle Kommune. Foto: Vejle Kommune
Der bliver nok at se til for børnene, når vi kommer ud på den anden side af corona. Derfor aflyses forårets arrangementer under spotlight-paraplyen. Nogle af koncerterne gennemføres dog til efteråret.

Vejle: Årets Spotlight-festival aflyses, meddeler Vejle Kommune.

Forårets Spotlight-festival skulle være afviklet fra 27. april til og med 1. maj.

Kommunens børn skulle have brugt foråret på at deltage i en række kreative forløb og workshops i forbindelse med Spotlight-festivalen. Men på grund af coronapandemien har Vejle Kommune valgt at aflyse årets festival, og inviterer i stedet børnene til en række koncerter på den anden side af sommerferien.

- Det er udsigten til en langsom genåbning af samfundet i løbet af foråret, der har Vejle Kommune til at opgive forårets kreative børnefestival, Spotlight.

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er dette forår allerede fuld af omvæltninger for børnene, og det vil bare fortsætte, når de skal tilbage til hverdagen efter så mange uger. Derfor har vi besluttet, at forårets festival desværre bliver aflyst, siger kulturdirektør Sofie Plenge i en pressemeddelelse fra Vejle Kommune.

Årets tema for Spotlight-festivalen skulle have været "smag på mirakler". Men dem er der åbenbart grænser for.

Næste år kan børnene se frem til en kreativ festival, der har fokus på bevægelse som tema.

Annonce

Koncerter efter sommerferien

Børnene bliver dog ikke helt snydt for årets program. De fem koncerter, der skulle have været afviklet til Spotlight i centerbyerne, holdes i stedet efter sommerferien. Det gælder også koncerten med DR's Kaya Brüel og Ole Kibsgaard i Vejle by.

- Arrangørerne har været meget samarbejdsvillige, og vi er blevet enige om, at vi rykker koncerterne til den anden side af sommerferien. På den måde får børnene mulighed for at få en fælles musikoplevelse, når de forhåbentlig er tilbage i deres gode hverdag i skole og dagtibud, siger Sofie Plenge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Tøjbutik i Vestergade lukkes

VB

VB siger farvel til norsk offensiv-spiller

Annonce