Annonce
Vejle

Vejle Akvariemesse udstiller fisk på 10. år: Lyt til youtuber og besøg 55 stande

Vejle Akvarieforening afholder avkvariemesse i weekenden og kan dermed fejre 10-års jubilæum med 55 udstillere i Hældagerhallen. Arkivfoto: Mette Mørk
Det, der begyndte som en lille messe for akvarie-folk med 10 udstillere på Damhavens Skole, er nu mere end femdoblet. Vejle Akvariemesse har i weekenden 10-års jubilæum i Hældagerhallen, hvor 2500 besøgende fra fem lande ventes at gæste hallen.

Vejle: Guppyer, zebrafisk, og slørhaler svømmer rundt i Hældagerhallen i weekenden 22.-23. februar.

Ikke på grund af vandskader fra de altoverskyggende oversvømmelser rundt om i byen, men fordi Vejle Akvarieforening for 10. gang afholder Nordeuropas største akvariemesse, Vejle Akvariemesse.

55 udstillere fra både Danmark, Tyskland, Holland og Polen - lige fra akvarieklubber til sælgere af akvariepumper - vil have deres stande åbne for de besøgende i hallen. Man forventer op mod 2500 gæster.

Heine Dupont er formand for Vejle Akvarieforening, og han fortæller, at akvariemessen aldrig har været så alsidig.

- Vi har rekordmange stande i år, og de besøgende vil få muligheden for at se akvariefisk, man normalt ikke ser i Danmark, eksempelvis særlige guppyer fra Berlin.

Annonce

Foredrag med youtuber

Lørdag 22. februar vil byde på foredrag ved den mangeårige akvarist Jan Amundsen, og søndag 23. februar kan spirende akvarie-folk, unge som gamle, opleve youtuber og akvarist Morten Steno, der vil komme med råd til, hvordan man starter et akvarie.

- Der vil både være foredrag for de nørdede og dem, som først skal lære, hvordan man renser et akvarie eller passer en fisk eller krabbe, siger Heine Dupont.

Weekenden i fiskens tegn vil desuden byde på en generalforsamling af Dansk Akvarie Union samt konkurrencer og lodtrækningspræmier i forbindelse med jubilæumsåret.

Dørene åbner klokken10 begge dage, og samtlige foredrag er gratis.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se videoen: De har været gift i 57 år - nu må Bente nøjes med at vinke til Svend Erik på hans fødselsdag

Annonce