Annonce
Navne

Vejle-apoteker er landet på Mars

Perseverance Rover har bragt apoteker Danji Bhanderis navn til Mars, hvor den blandt andet skal finde svar på, om der har været liv på den røde planet. Fotoet er fra 2020, hvor Vejle-apotekeren fyldte 70 år. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Vejle: Vejle-apoteker Danji Bhanderi, der driver Havneapoteket i Vejle og Uldum Apotek i Uldum, fulgte ekstra spændt med, da Nasa torsdag lykkedes med at lande sin kørende robot, Perseverance Rover, sikkert på Mars' overflade.

Ombord på Perseverance Rover er tre microchip med i alt 10.932.295 navne på folk fra hele verden - herunder Danji Bhanderis navn.

De mange navne kommer fra mennesker, som har deltaget i Nasas "Send Your Name to Mars"-initiativ, hvor man kunne indsende et navn, som så ville blive indlagret i en af de tre chip, som er bygget ind i den kørende robot.

Det gjorde Danji Bhanderis søn, Dan Bhanderi, som indsendte sin fars navn til missionen.

- Jeg synes, det er en flot gestus og jeg er da stolt over, at min søn har gjort det, fortæller Danji Bhanderi, der tilføjer, at han og Dan fulgte opsendelsen på DTU, da den danske Ørsted-satellit blev opsendt i 1999.

- Hele familien fulgte også med i landingen på Mars torsdag og vi var lige så spændt som alle andre, fortæller Danji Bhanderi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Delvis genåbning af efterskoler: Storebror pakker tasken, mens lillesøster må blive hjemme

Annonce