Annonce
VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

"Vejlensere, der bor langs ruten, skal forberedes på, at byen lukkes ned omkring ruten allerede klokken 8-9 stykker om morgenen," siger borgmester Jens Ejner Christensen (V) om den store Tour- dag i Vejle i 2022. - Her et glimt fra den sidste etape af 2021-Tour'en. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Det sande omfang af Tour de France-besøget er ved at synke ind hos de ansvarlige for den lokale del af arrangementet i takt med, at arbejdet med detaljerne kommer i gang. Blandt andet skal der skaffes 1000-1200 frivillige.

Vejle: Det vil kræve et sted mellem 1000 og 1200 frivillige, den dag Tour de France-karavanen kommer forbi Vejle. Og det bliver en kæmpeopgave at holde bevægelse i trafikken, fordi det vil myldre til med cykelfans, så antallet af mennesker i Vejle by i nogle timer vil nå langt over 100.000.

Vejle er jo i forvejen ikke kendt for sin fremkommelighed, men helt galt kan det forudses at blive, når fjordbyen for en stund er verdens cykelhovedstad.

- Der kommer nok mellem 50.000 og 100.000 mennesker, og de skal indstille sig på, at de skal gå et stykke vej, konstaterer borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Annonce

Han gav mandag politikerne i økonomiudvalget en status over forberedelserne.

- Vi er nået dertil, at vi går ind i en ny fase, hvor vi bliver mere konkrete med detaljerne. Vi vil sende breve ud til folks e-Boks, hvis de bor langs ruten. De skal jo forberedes på, at byen lukkes ned omkring ruten allerede klokken 8-9 stykker om morgenen. Vi er faktisk heldige, at det sker på en søndag, for trafikmæssigt havde det været en større udfordring, hvis det havde været en lørdag formiddag. Men gæsterne skal regne med, at det bliver på gåben, siger han.

Vi vil sende breve ud til folks e-Boks, hvis de bor langs ruten. De skal jo forberedes på, at byen lukkes ned omkring ruten allerede klokken 8-9 stykker om morgenen.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester

Men selv om publikum skal gå, skal det være muligt for hjemmepleje og ambulancer med videre at komme rundt i byen.

Tourkaravane på egen vej

Når Touren og dens mediefolk kommer til Vejle, vil al indkørsel til byen foregå via en portal på Horsensvej, hvorfra Tour-folkene har deres egen afmærkede vej direkte ned til havneområdet.

Vejle Kommune har sat sig fire mål for, hvilket udbytte investeringen på samlet over 18 millioner kroner skal give: Gul folkefest, styrke fællesskab og sammenhængskraft, styrke lokal cykelkultur samt tiltrække både tilflyttere og turister.

Det vil blive brogede scenerier som denne, der kan fotograferes i Vejle, når Tour de France rammer byen 3. juli 2022. Privatfoto

Det kræver mange tiltag at nå de mål. Der er sat cirka fem millioner kroner af til "den brede gule folkefest".

Alene en praktisk detalje som, at kommunen regner med at skulle bruge 1000 frivillige til at lede gæsterne og trafikken rundt, gør indtryk.

Dertil kommer 226 frivillige, der skal "afleveres" til Tour de France-folkene for at hjælpe dem med deres del af begivenheden.

Annonce

Monsterskærm i Jelling

Der skal opsættes storskærme fire steder i kommunen, nemlig i Mariaparken, Jelling, ved Koldingvej og i Ødsted.

Skærmen i Jelling bliver på ikke mindre end 52 kvadratmeter. I samme by har kommunen reserveret en stribe på 50 meters bredde på hver side af byens omfartsvej, Mangehøje.

Tanken er, at her kan autocampere parkere, så publikum herfra kan følge løbet og give det brogede skue, der kendes fra tv-billederne fra cykelløbet hver sommer.

En del af det gule fællesskab rundt om i kommunen hviler på de beløb, som kan søges til fanzone-aktiviteter, gennemkørselsbyer, andre aktører så som klubber og foreninger, og en anden ansøgningsrunde med udløb 1. april 2022.

- Vi er heldige, at vi - uden sammenligning i øvrigt - har erfaringer fra PostNord-løbet. Desuden allierer vi os med Jelling Musikfestival, der er eksperter i at rekruttere og arbejde med frivillige, siger Jens Ejner Christensen.

Han tilføjer, at indtil nu holder både budgetter og tidsplaner.



Annonce
Navne For abonnenter

Lægerne sagde, hun var for ung til at dø, men de kæmpede forgæves: Anja døde med sønnen Christian ved sin side

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

Marc Oliver mistede sin fireårige datter, da hans kæreste rejste til udlandet og sendte ham en skæbnesvanger besked: Nu har han udgivet et album, hvor han synger om savnet af sin lille pige

Erhverv For abonnenter

Husejere i Tirsbæk Bakker føler sig snydt af altmuligmand fra Jelling: 'De er nogle tastaturkrigere, der ikke regner håndværkere for noget'

Vejle

Når turen kommer til Vejle: Sådan vil man løse parkeringsudfordringerne

Vejle

Opfordring til at droppe demonstrationer blev benzin på bålet: 'Nu vil vi tale endnu mere med pressen og sætte endnu flere skilte op'

Løvkvist: Formandsvalget forsvandt - nu er det en afstemning for eller imod Messerschmidt

Navne For abonnenter

Se videoen: De første autografjægere har allerede banket på hjemme hos tømrerlærlingen fra Højen - Hvor langt kan Lasse mon nå i årets X Factor?

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Livsstil

Jacob på 78 og de tre friske badepiger nyder det kolde dyp: 'Det er som boblende champagnebrus under huden'

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

KLUMME

Provsten kæmper stadig med mors gode råd: 'Hold dig nu til sandheden, Børge!"

Sydjylland For abonnenter

Landsretten knuste forældres håb om at få dødssyg søn hjem i hans sidste tid: Må kun besøge ham tre gange om ugen

Vejle

Henrik viser rundt i de hjemløses Vejle: 'Da morfar en dag kom hjem med en ny, havde han valget mellem mig eller hende'

Annonce