Annonce
Vejle

Vejle bliver hjemsted for boksekraftcenter

Lars Kolstrup Kristensen er ansat som koordinator for DaBU kraft- og udviklingscenter (KUC) og DaBU events. Foto: Lars Saugbjerg
Danmarks Bokse-Union slår dørene op til det første boksekraftcenter i landet. Her får landsholdsboksere og den 12 personers store OL bruttotrup faste træningsrammer.
Annonce

Vejle: 1. december kan Danmarks Bokse-Union (DaBU) åbne det første boksekraftscenter i landet som rammen for dansk boksnings elitearbejde. Boksekraftcenteret skal ligge i Vejle.

Kraftcentersamarbejdet er indgået med den lokale bokseklub BK Wedala, som også lægger hus og faciliteter til centret i klubbens lokaler i Spinderihallerne.

De centrale brugere bliver landsholdsboksere og meget aktuelt, den 12 personers store OL bruttotrup, som nu får faste træningsrammer i regi af det nye boksekraftcenter.

DaBU tilknytter en projektstilling til at varetage den daglige drift og organisering af kraftcentret.

- Det har været vigtigt for os at prioritere vores talentudvikling, og vi er utroligt glade for at kunne fortælle, at vi pr. 1. december har ansat Lars Kolstrup Kristensen som koordinator for DaBU kraft- og udviklingscenter (KUC) og DaBU events, siger DaBU formand Lars Brovil i en pressemeddelelse.

Jeg kan ikke få armene ned over dette tiltag. Det er godt for klubben, Vejle og hele boksedanmark. Det er et stort skulderklap til klubben.

Lars Kolstrup Kristensen

Annonce

Kan ikke få armene ned

Lars Kolstrup Kristensen har de seneste fire år været en aktiv del af BK Wedala og blandet været drivkraften bag en succesfuld udvikling af de jyske mesterskaber, og senest landskampen mod Tyskland i oktober.

- Jeg kan ikke få armene ned over dette tiltag. Det er godt for klubben, Vejle og hele boksedanmark. Det er et stort skulderklap til klubben - flere års hårdt arbejde bærer nu frugt. Vejle har simpelthen fået et stempel, der viser, at vi er landets bokseby. Geografisk ligger boksekraftcenteret perfekt - og landstræneren Thomas Kyø har netop fået lejlighed i byen, så alle mener det alvorligt, siger Lars Kolstrup Kristensen til avisen.

Med åbning af boksekraftcentret i Vejle kan DaBU tilbyde en struktureret og sammenhængende indsats for unionens seriøse eliteboksere. Bokserne får blandt andet mulighed for morgentræning, kvalificeret sparring og individuel træning og vejledning af DaBU's sportschef og landstræner.

- Ønsket er at skabe optimale forudsætninger for at kunne kombinere en boksekarriere med uddannelse, familie- og arbejdsliv, lyder det i pressemeddelelsen. - I DaBU har vi store forventninger til, at aktiviteterne i kraftentret udbygges i fremtiden, dels med afholdelse af store bokseevents, dels med tilbud til bredere målgrupper af boksere, fortæller udviklingschef i DaBU Signe Kirse Ellegaard.

Desuden er ambitionen, at boksekraftcentret i Vejle skal bane vej for etablering af flere udviklingscentre, der skal styrke den røde tråd i bokseunionens talentarbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Gæsterne strømmer ind til halv pris

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce