Annonce
Vejle

Vejle er pludselig en af de hårdest ramte kommuner: I disse uger vrimler det derfor med gratis testtilbud

I løbet af lørdag eftermiddag voksede køen hen mod indgangen til beboerhuset i Valdemarsgade, hvor lyntestene nu forlænges de kommende uger. Foto: Torben Juhler
Du kan blive testet 10 forskellige steder i kommunen i denne og næste uge. Se her hvor.

Vejle: Corona-smittetallet bare stiger og stiger i disse uger og dage. Lige nu så meget, at Vejle Kommune ligger på en sjetteplads over de hårdest ramte kommuner i landet. Foran er kun Greve, Høje-Taastrup, Nyborg, Kolding og Ishøj.

Det er ikke mere end en måned siden, at den såkaldte incidens for området lå på mellem 20-30. Tallet fortæller, hvor mange der er smittede inden for den seneste uge pr. 100.000 borgere.

Lige nu ligger det på 128,9, viser den seneste opgørelse fra søndag eftermiddag fra Statens Serum Institut.

Det betyder i runde tal, at 149 vejlensere den seneste uge er testet positiv. 15.660 blev testet - af dem var 0,95 procent positive.

Annonce

10 testtilbud klar

På grund af den udbredte smitte er flere ikke-stationære testtilbud klar til at pode borgere i denne og næste uge.

Der er tale om 10 muligheder i Børkop, Egtved, Give, Jelling, Ågård og Vejle. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vejle Kommune. Se adresser og tidspunkter i faktaboksen. Man kan også altid bestille en såkaldt pcr-test på Tysklandsvej i Vejle - det sker på coronaprover.dk.

Her kan du blive podet i uge 9 og 10

Lyntest i Vejle:

Paladspassagen. Alle hverdage klokken 11-17 og lørdag klokken 10-13.

Kvartershuset, Løget Høj 2A. Mandag klokken 15-19. Resten af ugen klokken 9-17.

Beboershuset, Finlandsvej 103. Mandag klokken 15-19. Resten af ugen klokken 13-19.

Beboerhuset, Valdemarsgade 16. Tirsdag til søndag klokken 13-19.

Fælleshuset, Hasselvænget 10. Torsdag klokken 15-19 samt lørdag og søndag klokken 13-17.

Lyntest i Egtved, Give, Jelling og Børkop:

Roberthus, Egtved. Tirsdag, onsdag og fredag klokken 15-19.

Kulturhuset i Give. Tirsdag, onsdag og fredag klokken 15-19.

Jelling Bibliotek. Tirsdag og fredag klokken 15-19.

Børkop Bibliotek. Tirsdag og fredag klokken 15-19.

Ågård Forsamlingshus. Torsdag klokken 15-19.

Lyntestene gennemføres gratis af virksomheden Carelink og via podning i næsen. Man skal ikke bestille tid på forhånd og får svar inden for et kvarter.

Alle over 12 år kan få en hurtigtest, men er man under 15 år, skal en forælder eller værge være med. Du skal bære mundbind og enten medbringe sundhedskort eller billed-id som kørekort.

Du må ikke have symptomer på covid-19 for at gøre brug af tilbuddene. Har du symptomer på smitte, så skal du i stedet gå i isolation og kontakte din læge.

Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at du bliver testet hver uge, hvis du går på arbejde, hvor du møder ind fysisk og møder andre.

Annonce

"Rigtig god nyhed"

Boligforeningen AAB Vejle har i flere uger haft to tilbud til vejlenserne, og de var godt besøgt i weekenden, da avisen kom forbi. Lørdag eftermiddag var der en voksende kø både ved Fælleshuset i Møllevangen på Søndermarken og ikke mindst ude foran beboerhuset i gården i Valdemarsgade i Vestbyen.

Forlængelsen af tilbuddene glæder formand Hans Helge Andersen, der gladeligt stiller lokalerne til rådighed for arbejdet.

- Det er en rigtigt god nyhed, og i AAB’s hovedbestyrelse er vi glade for, at Vejle Kommune har gjort så stort arbejde for, at testmulighederne kan fortsætte i vores områder, fortæller han.

Hans Helge Andersen roser samtidig bestyrelsesmedlemmerne i boligforeningens fire afdelinger for at bruge tid og kræfter på sagen.

- På vegne af vores hovedbestyrelse er jeg stolt af, at beboerdemokrater bruger deres tid på at hjælpe vores beboere og Vejle Kommunes borgere. De udfører ulønnet, frivilligt og uegennyttigt opgaver med at åbne lokalerne, nurse om poderne og lukke lokalerne igen, når dagen er gået, siger Hans Helge Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Kaffetørst førte til storbrand på Randbøl Hede: Se skaderne i videoen her

Annonce