x
Annonce
Vejle

Byen har fået nyt kunstværk: Vejle er verdens midtpunkt

Borgmester Jens Ejner Christensen (V) kaldte Vejle Midtpunkt for "verdens midtpunkt", da byens nyeste kunstværk tirsdag blev indviet. Foto: Flemming Larsen
Borgmester Jens Ejner Christensen (V) kaldte Vejle Midtpunkt for verdens midtpunkt, da der tirsdag blev holdt fernisering over byens nyeste kunstværk. Relieffet er skåret med laserstråle i en messingplade.

Vejle: Verdens midtpunkt blev tirsdag eftermiddag flyttet fra Kina til Vejle, nærmere bestemt til Vejle Midtpunkt. Og det var Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V), der var mand for det.

Borgmesteren oplevede nemlig under en rejse til Kina, at man kaldte en lille metalplade i Beijing for "verdens midtpunkt".

- Og der er mere format over den kunst, vi indvier her i dag, sagde Jens Ejner Christensen med et smil på læben, inden han klippede snoren til Ole Grøns kunstværk "Du er midtpunktet".

Annonce
Nogle mener, at Gud har skabt naturen. Andre tror på en videnskabelig forklaring. Alle er vistnok enige om, at det ikke er mennesker, som har skabt den. Vi er en del af naturen.

Ole Grøn, kunstner

Midtpunktet i sit liv

Kunstneren Ole Grøn tog borgmesterens tråd op.

- Uanset hvem du er og hvor du står, så er du midtpunktet i verden og i dit liv. Derfor ser du også verden og livet på en måde, som er din helt egen. Det betyder ikke, at vi mennesker slet ikke har noget til fælles.

- I relieffets yderste cirkel har jeg tegnet nogle motiver, som hører hjemme i naturen. Naturen er alle menneskers og alle samfunds grundlag. Nogle mener, at Gud har skabt den. Andre tror på en videnskabelig forklaring. Alle er vistnok enige om, at det ikke er mennesker, som har skabt den. Vi er en del af naturen, forklarede Ole Grøn.

- I relieffets inderste cirkel har jeg tegnet eksempler på noget, som mennesker har skabt. Vores helt egen menneskeverden kalder man, sagde Ole Grøn.

Kunstneren kaldte kultur for et vidt begreb.

- Byer, veje, broer, biler, elektricitet, musik, sport og meget andet. Hvorfor er der mon en hund - og en blomst - i den inderste cirkel? I midtpunktet er der to fødder. Måske er det fodspor. Alle mennesker sætter jo deres aftryk på den verden og de mennesker, som er omkring dem. Selv bittesmå barnefødder sætter aftryk.

- Relieffet er skåret med laserstråle i en messingplade. Det minder om et papirklip. Med silhoutsaks og sort karton kan du lave din egen personlige "Du er midtpunktet". De sorte papirklip limes op på hvidt karton, tilføjede Ole Grøn.

Han håber, at Vejles skoler vil bruge byens nye kunstværk i undervisningen.

- I klassen kan I tage en snak om, hvordan mennesker sætter aftryk på verden og på andre mennesker: Hvordan vil I gerne sætte aftryk? I kan tale om natur og kultur. Er der god og dårlig natur? Er der god og dårlig kultur?, spurgte kunstneren.

Det er ejeren af Vejle Midtpunkt, Bo-To Ejendomme, som står bag Vejles nye kunstværk. Ejendomsselskabet har også sat små kunstværker op på en del af de bygninger, som det ejer rundt om i Vejle, til gavn og glæde for de forbipasserende.

- Kunsten peger mod Vejle Midtpunkt og skal gøre opmærksom på det lille sidestrøg til gågaden, forklarede Bo Svenningsen om samarbejdet med kunstneren Ole Grøn.

Bo Svenningsen ejer Bo-To Ejendomme sammen med Tomas Kjær Andersen.

Med kunstværket "Du er midtpunktet" blev verdens midtpunkt tirsdag flyttet fra Kina til Vejle. Foto: Flemming Larsen
Ejnerne af Bo-To Ejendomme, Tomas Kjær Andersen og Bo Svenningsen, benyttede lejligheden til at overrække en miniudgave af kunstværket til borgmesteren. Yderst til højre er det kunstneren Ole Grøn. Foto: Flemming Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Vejle For abonnenter

Claus måtte flygte fra vold: Jeg vil altid bære nag til min mor

Annonce