Annonce
Vejle

Vejle får besøg af 1300 judo-kæmpere fra hele verden

Vejle Judo Klub arrangerer for anden gang Danish Open Judo i DGI Huset i den kommende weekend. Stævnet får deltagelse af mere end 1300 deltagere fra 20 lande. Fotoet her er fra stævnet i 2018. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Vejle Judo Klub trækker atleter fra mere end 20 lande til DGI Huset til den anden udgave af Danish Open Judo i weekenden 8.-11. februar.

Vejle: Vejle Judo Klub - der også kalder sig Vejle Budo Klub - er for anden gang vært, når DGI Huset i weekenden 8.-11. februar tager imod mere end 1300 judokæmpere fra mere end 20 lande i forbindelse med Danish Open Judo.

Stævnet blev afholdt for første gang i 2018, hvor det også var Vejle Judo Klub, der havde værtsrollen - en rolle, som klubben i øvrigt også får i 2022 og 2024.

- I forbindelse med stævnet har vi mere end 1300 judokæmpere på måtten, hvoraf en del er skolebørn, der om fredagen op til stævnet, stifter bekendtskab med forskellige kampsport-arter under instruktion af erfarne instruktører, fortæller organisationskomiteens formand Knud Erik Hansen, der glæder sig over, at deltagerantallet fra stævnet i 2018 til stævnet i år er fordoblet.

Blandt gæsterne vil i øvrigt være den japanske ambassadør.

Stævnet vil udover et væld af judo-kampe på gulvet i DGI Huset også byde på para-judo for blinde og svagtseende samt et seminar med Dr. Gary Berliner fra USA, der er en internationalt anerkendt para-judodommer, som vil undervise dommere og trænere.

Der er gratis adgang til stævnet, der starter med en åbningsceremoni lørdag 8. februar klokken 12.

Ved den efterfølgende reception klokken 12.45 vil der være indlæg fra Dr. Gary Berliner samt Vejle-kunstneren Lisbeth Ellinor, der vil fortælle om sine japansk-inspirerede malerier.

Udover judo-kampe vil stævnet byde på en række aktiviteter i DGI Huset som e-sport, undervisning i bonsai samt aktiviteter for de helt unge med spil og maling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Få et blik ind i Edvard Munchs verden

Annonce