Annonce
Vejle

Ny dessertbutik åbner i Vejle: Har populær kage på menukortet

Café Donuts åbner i Vesterbrogade med Thivyakumar Chandrakumar som ejer. Foto: Cafe Donuts
Torsdag åbner dessertbutikken Café Donuts i tidligere keramikerlokaler på Vesterbrogade. Vejlenser startede kæden sidste år i Odense.
Annonce

Vejle: Fra i dag, torsdag, kan vejlenserne gøre tegneseriefiguren Homer kunsten efter og spise sig mætte i donuts.

Her åbner dessertbutikken Café Donuts i tidligere keramikerlokaler på Vesterbrogade, og det er ikke bare donuts med lidt glasur på toppen, som kunderne kan se frem til.

Det fortæller butikkens ejer, Thivyakumar Chandrakumar, som har vejlensisk baggrund og  tidligere i år i Odense åbnede den første af nu tre dessertbutikker.

- Jeg åbnede den første butik i Odense i april, og den kører rigtig godt. Derfor tænkte jeg, hvorfor så ikke åbne en dessertbutik i Vejle, hvor jeg er fra. Her er ingen donutbutik i forvejen, og der er meget hype omkring donut i denne tid. I København er der fem til seks donutbutikker, og jeg tror på, at Vejle er stor nok til at have en butik, fortæller Thivyakumar Chandrakumar.

Thivyakumar Chandrakumar fandt ledige lokaler i Vesterbrogade, hvor han inden torsdag skal have skiftet skiltet på facaden og have butikken indrettet, mens en frisør inden længe flytter ind i nabolokalet. Foto: Torben Juhler

Den 28-årige vejlenser er flyttet til Odense, hvor han læser datakommunikation. Men han har også tid til at være selvstændig erhvervsdrivende og åbnede 19. juni endnu en donutbutik i Esbjerg.

Annonce

Fandt inspiration i Holland

Inspirationen til donut-kæden hentede han i Amsterdam.

- Jeg har været i Amsterdam et par gange, og der har de mange dessertbutikker. Det har vi ikke herhjemme, og derfor tænkte jeg, at jeg ville åbne en dessertbutik. Vi kommer ikke kun til at sælge donuts. Vi sælger også kaffe og kolde drikke og med tiden milkshakes, som vi er i gang med at testsmage, fortæller indehaveren.

Han har tidligere drevet pizzeria i Horsens og flyttede til Danmark fra hjemlandet Sri Lanka for knap 10 år siden for at bo med sin far, der tidligere var flygtet fra borgerkrigen i hjemlandet.

Café Donuts åbner torsdag og det bliver med et varieret udbud af donuts, som ikke bare er pyntet med glasur, mens blandt andet med brownies, slik og andre søde sager. Foto: Café Donuts

Thivyakumar Chandrakumar satser nu på donuts ved siden af studierne og fandt et egnet lejemål på Vesterbrogade, for han mener ikke, at butikken behøver ligge på byens handelsstrøg.

- I gågaden er huslejen høj, og jeg har derfor kigget efter lokaler lidt uden for gågaden, og folk kører også gerne efter donuts. Jeg fandt et sted med en fornuftig husleje og med p-pladser lige uden for døren, fortæller indehaveren.

Annonce

Skal sælge godt 200 donuts dagligt

Han beskæftiger 11 ansatte og to rengøringsfolk samt en personalechef, der klarer de administrative opgaver på tværs af de tre butikker.


Vi skal sælge mellem 200 og 250 donuts om dagen, for at butikken i Vejle løber rundt.

Thivyakumar Chandrakumar


Butikken på Vesterbrogade kører altid med 12 forskelligt pyntede donuts. Otte faste varianter og så kommer der fire nye slags hver uge, som skiftes ud ugen efter.

Café Donuts åbner i Vesterbrogade med Thivyakumar Chandrakumar som ejer. Foto: Cafe Donuts

- Vi skal sælge mellem 200 og 250 donuts om dagen, for at butikken i Vejle løber rundt. Men der vil blive solgt mere end det, lyder det optimistisk fra Thivyakumar Chandrakumar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Tre nye corona-smittede på et døgn: Borgmester forventer at se flere syge i Vejle

Annonce