Annonce
Vejle

Vejle får ny Citroën-forhandler

De franske gloser er ikke ukendte for bilhuset, der i forvejen er en erfaren og autoriseret Peugeot-forhandler. Per Christensen glæder sig til at få endnu et mærke under tag på Valdemar Poulsensvej på Nørreparken. PR Foto
Peugeot-forhandler Henrik Christensen A/S overtager per 1. juli forhandlingen af Citroën i Vejle.

Vejle: Efter en hektisk måned er der igen smil på Citroën-ansigterne i Vejle. Dette gælder både hos importøren og forhandleren.

Citroën har nemlig indgået en aftale med Peugeot-forhandler Henrik Christensen A/S, der per 1. juli også bliver autoriseret Citroën-forhandler.

Vejle får dermed igen en autoriseret Citroën-forhandler. Den hidtidige forhandler, Kilstrup & Fuhlendorff A/S på Storhaven i Vinding, gik konkurs i april efter mere end 50 år i autobranchen, og 21 medarbejdere mistede jobbet.

Nu havner Citroën så på den anden side af fjorden - hos en erfaren Peugeot-forhandler. De franske gloser er ikke ukendte for bilhuset.

- Vi har stor erfaring med de franske biler, og har naturligvis alle de Citroën-specifikke værktøjer, så vi fra dag et vil kunne tilbyde Citroën-kunderne god service og høj kvalitet, forklarer Per Christensen fra bilhuset på Valdemar Poulsensvej 2 på Nørremarken.

Annonce

Bredt modelprogram

Per Christensen glæder sig både over bilhusets nye bilmærker og samarbejdet med importøren af Citroën.

- Vi ser frem til samarbejdet med Citroën; det er et spændende mærke med et meget bredt modelprogram, der supplerer Peugeot rigtig godt, siger Per Christensen.

Citroën har inden for de seneste to år næsten udskiftet hele sit modelprogram og har således nye "varer" på alle hylderne - fra den populære C3 over den familievenlige Berlingo op til den store C5 Aircross, der har høstet et utal af priser og gode anmeldelser.

Samtidig kan Citroën, der har været på en rejse ”tilbage til rødderne” for at finde ind til kerneværdierne, i år fejre mærkets 100 års fødselsdag.

Vejle-forhandleren, der naturligvis fortsætter som Peugeot-forhandler, glæder sig over at kunne tilbyde endnu et stort mærke i butikken.

- Vi glæder os naturligvis alle meget til at byde Citroën-kunderne velkommen i butikken - både på værkstedet såvel som i salgsafdelingen.

- Vores vision har i flere år været, at være Trekantområdets foretrukne bilhus, når det gælder forhandlingen af Peugeot; det kommer også til at gælde forhandlingen af Citroën, siger Per Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce