Annonce
Erhverv

Vejle-firma skyld i manglende frostvarer i SuperBrugsen, Fakta og Kvickly

Coop mister hver dag mange penge på de manglende frostvarer i deres butikker. Arkivfoto

Coops 1.200 dagligvarebutikker kæmper ifølge Finans.dk med mangel på alt fra frosne grøntsager, ænder, fisk og brød til dessertis på grund af problemer med leverance fra ny frostdistributør.

Annonce

Vejle: Leverandøren er frostvirksomheden Coldstar med hovedsæde i Vejle, og de har ifølge Finans.dk ikke været i stand til leverer nok frostvarer til Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Fakta og Irma, hvilket betyder, at mange kunder går forgæves ved de halvtomme frysediske disse dage.

- Alle vores butikker får varer kørt ud. Men det sker slet ikke i de mængder og det tempo, de har behov for og vi gerne vil have. Det er utilfredsstillende, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, til Berlingske Business ifølge Finans.dk.

Coldstar, der er Coops nye frostdistributør, arbejder på højtryk for at løse problemet, men Ifølge Berlingske Business mister Coop i øjeblikket millioner af kroner ugentligt på det manglende salg af frostvarer, ligesom der er 14 dages efterslæb på leverancer til butikkerne på nuværende tidspunkt.

Vi følger op på sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce