Annonce
Vejle

Vejle køber for millioner men stiller ikke krav til CO2, når der handles ind

Den offentlige indkøbspung er en enorm grøn muskel, lyder det fra blandt andet den grønne tænketank Concito og Dansk Industri, som opfordrer blandt andet kommunerne til at stille grønne krav, når de køber varer og tjenesteydelser. Arkivfoto: Colourbox
Klimarådet anbefaler, at blandt andet kommuner tænker CO2-reduktion ind i deres indkøbspolitik. Det gør Vejle Kommune ikke i dag.
Annonce

Vejle: "Den offentlige sektor har mulighed for at gå forrest og sætte retningen i klimadagsordenen ved at tænke klima ind i beslutninger om fx indkøb og anlægsinvesteringer."

Sådan står der i den sidste af 10 anbefalinger i Klimarådets rapport "Kendte veje og nye spor til 70-procents reduktion" fra marts i år.

Klimarådet, der er et råd af eksperter som siden 2015 har rådgivet den danske regering i forhold til klimapolitik, skriver altså direkte, at den offentlige sektor har en rolle at spille i forhold til at Danmark skal nå målet med at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Annonce

Ingen CO2-krav til udbud

Den offentlige sektor indkøber hvert år varer og tjenesteydelser for omkring 370 milliarder kroner.

I Vejle Kommune, der i 2019 købte ind for cirka 2,2 milliarder kroner - heraf gik omkring 900 millioner kroner til indkøb af varer og tjenesteydelser -  er der pt ingen formuleret politik om at stille krav til klima-belastning i forhold til kommunens indkøb, men det kan være på vej.

Det fortæller borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Han erkender, at det ikke er grønne krav, der styrer Vejle Kommunes indkøbspolitik i dag.

- Jeg ved helt ærligt ikke, hvor grønne vi er i dag i vores indkøbspolitik, men det er en af de ting, vi vil komme til at arbejde med i det nye klimaråd i Vejle. Man kan godt forestille sig, at både indkøbspolitik og myndighedsbehandling - for eksempel når vi laver lokalplaner - fremover skal tænkes ind i vores indkøbspolitik, siger Jens Ejner Christensen.

Han forsvarer kommunens vægtning af pris ved indkøb og i udbud med, at det giver råderum til grønne tiltag.

- Nogle af de penge, vi får frigjort ved at have en god indkøbspolitik, kanaliserer vi for eksempel over i den grønne pulje på 15 millioner, som vi har sat af i budgettet for 2021, siger Jens Ejner Christensen.

Klimarådets 10 anbefalinger

Drivhusafgift: En markant og ensartet pris på udledning af drivhusgasser er en hjørnesten i en omkostningseffektiv klimaregulering for at nå et så ambitiøst mål som de 70 procent i 2030.

Kul: Der er efterhånden ved at være en lang række alternativer til kul, og derfor kan det være på sin plads med håndfaste midler til at få presset det sidste forbrug af kul ud af energiforsyningen.

Grøn strøm: Elektrificering kræver mere elproduktion baseret på vedvarende energi. Skal dette ske tilstrækkeligt hurtigt, kræver det politisk initiativ.

Grøn varme: Der er mange muligheder for at få de fossile brændsler ud af opvarmningen, som kræver en bred vifte af lovgivningsmæssige opstramninger.

Elbiler: Transportens klimaudfordring kræver en massiv omstilling til elbiler og rammevilkårene skal understøtte dette skifte.

Lavbundsjorder: Udtagning af disse jorde bliver ofte betegnet som et columbusæg i klimareguleringen af jordbruget, men de nærmere detaljer er altafgørende, hvis en udtagningsordning reelt skal fungere i praksis og være et omkostningseffektivt reguleringsinstrument.

Affald: Mere udsortering og genanvendelse af plast kræver, at erhvervene kommer med, og at der gennemføres skærpede regler på området.

Energieffektivisering: Mange studier finder billige reduktioner ved at effektivisere energiforbruget, men det kræver ofte et skub og skarpere regler, hvis det skal ske i praksis.

Biogas: I fremtidens grønne energisystem kommer biogas til at spille en central rolle, men det er vigtigt, at støtten til produktionen indrettes bedre end i dag, så den giver hensigtsmæssige incitamenter.

Offentlige beslutninger: Den offentlige sektor har mulighed for at gå forrest og sætte retningen i klimadagsordenen ved at tænke klima ind i beslutninger om fx indkøb og anlægsinvesteringer.

Kilde: Klimarådet "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion", kapitel 4.

Annonce

- Enorm grøn muskel

Ifølge Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito, har kommunerne en vigtig rolle at spille, når det kommer til at opfylde målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

- Den offentlige sektor køber årligt ind for over 300 milliarder kroner, så den offentlige indkøbspung er en enorm grøn muskel, som i dag ikke bliver brugt til noget, fordi der alt for ofte ikke stilles grønne krav i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, siger Christian Ibsen, der forleden slog til lyd for det argument i et debatindlæg, han skrev sammen med repræsentanter for Dansk Industri, Rådet for Grøn Omstilling og Ingeniørforeningen IDA.

Eksempler på krav i kommunale udbud

Her har Vejle Kommune stillet krav i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser:

Leasing af 180 biler til hjemmeplejen marts 2020: Indkøbsafdeling lavede beregning af totalomkostningerne for at finde det mest lukrative tilbud. Lav CO2-udledning blev vægtet positivt i udbuddet. 

Solafskærmning august 2020: Produkterne (gardiner, persienner mv.) må ikke indeholde pvc og tekstiler må ikke indeholde farvestoffer og farveblandinger.

Ukrudtsbekæmpelse 2021: Krav om at opgaven udføres med hedvand og isolerende skum. Skum skal være pesticidfri, bæredygtig og bionedbrydelig. Vandet skal være renset spildevand - helst fra Vejle Spildevand.

Kilde: Vejle Kommunes indkøbsafdeling.

Han peger på, at kommuner kan stille krav til for eksempel byggeri og anlæg og mere jordnært til indkøb af fødevarer til kantiner og institutioner.

- Hvis cement var et land, ville det målt på klimaaftryk være det tredjestørste land i verden - kun USA og Kina har et større klimaaftryk - så selvfølgelig vil det batte noget, hvis den offentlige sektor stiller krav til brugen af cement, når opgaver sendes i udbud. På samme måde er det med fødevarer. Efter byggeri og transport er fødevarer den tredjestørste bidragsyder til CO2-udledning. Det vil være relativt enkelt at stille krav om mere lyst kød på bekostning af rødt kød, når kommunen laver udbud og det vil have en stor effekt. Der er masser af muligheder, hvis det offentlige bare brugte sin økonomiske muskel, siger Christian Ibsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce