Annonce
Vejle

Vejle kirkegårde graver flere gange afdødes urner op

Det er udbredt i Danmark at blive nedsat i de ukendtes grav. Som regel ryger man i graven uden en sten med navn og fødselsdato. I løbet af de sidste ti år er nogle kirkegårde begyndt at give tilladelse til mindesten som en slags kompromis mellem de ukendtes grav og et gravsted. De ældste ukendte grave i Danmark er fra 1926 og findes på Bispebjerg Kirkegård. Arkivfoto
Hvert år modtager Vejle Kirker og Kirkegårde cirka 10 henvendelser fra pårørende, der har fortrudt, at deres afdøde er begravet i de ukendtes gravsted.

Vejle: Ens hvilested i "De ukendtes fællesgrav" kan blive afbrudt.

For cirka ti gange om året henvender efterladte sig til Vejle Kirker og Kirkegårde for at bede om lov til at flytte afdødes urne fra fællesgraven til et gravsted. De efterladte fortryder, at deres bedstemor, far eller moster endte i jorden uden mindesten.

Det sker også selvom den afdøde ønskede en anonym begravelse. Det fortæller Jens Zorn Thorsen, kirkegårdsleder for Vejle Kirker og Kirkegårde.

- Vi har årligt nogle pårørende, som fortryder en anonym begravelse, fordi de meget hellere vil have et sted, hvor de ved, hvor afdøde ligger. Et sted hvor de kan mindes, lægge blomster, lys, billeder og bamser, siger han.

Annonce

Begravelser i Vejle

I 2018 døde 512 mænd og 492 kvinder med bopæl i Vejle Kommune.

I Vejle Kirker og Kirkegårde er der årligt cirka 50-60 kistebegravelser, 300 urnenedsættelser og cirka 150 nedsættelser i fællesgraven.

På landsplan er det også mest almindeligt at blive kremeret. Omkring 83 procent af alle afdøde i Danmark brændes.

Der findes ikke tal for, hvor mange der får sin aske spredt over havet, men kirkegårde landet over melder om et stigende antal efter prins Henriks aske blev spredt i de danske farvande.

Også Vejle Kirker og Kirkegårde melder om flere, som vil have spredt aske over åben hav.

Kilde: Danmarks Statistik, Kristeligt Dagblad og Vejle Kirker og Kirkegårde

Det kræver tilladelse

Det kræver en tilladelse fra kirkegården, hvis en urne skal graves op og flyttes. Desuden skal afdødes familie være enige om beslutningen. Enkelte efterladte søger også om at flytte urnen, fordi de flytter væk fra kommunen.

- Som regel giver vi lov til dem, der beder om det, men der skal lægge nogle gode grunde bag. Fælles for langt de fleste er, at de gerne vil gøre graven personlig. Det er kun tilladt i et begrænset omfang at lægge blomster og billeder på fællesgraven, siger han.

Ifølge Vejle Kirker og Kirkegårde kan en urne flyttes et år efter nedsættelsen i fællesgraven og op til 20 år efter.

- Efter 20 år er det uvist, om vi kan finde urnen og derfor er skæringsdatoen sat hertil, forklarer Jens Zorn Thorsen.

Vejle Kirker og Kirkegårde begraver årligt omkring 150 personer i fællesgravstederne. Vejle Kirke og Kirkegårde tæller Nordre, Østre, Søndre og Gamle Kirkegård.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce