Annonce
Vejle

Vejle Kommune skal være røgfri

Står det til politikerne i Vejle Kommune, skal der ikke længere ryges i arbejdstiden fra 2021. Her vil kommunen fra 1. juli indføre røgfri arbejdstid. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Økonomiudvalget skal mandag drøfte, om Vejle Kommune skal være røgfri som arbejdsplads. Målet er, at det bliver vedtaget, og at kommunen i 2021 indfører røgfri arbejdstid.
Annonce

Vejle: Skal Vejle Kommune i fremtiden være røgfri arbejdsplads? Det spørgsmål skal byrådets økonomiudvalg mandag tage stilling til. Målet er, at der er røgfri arbejdstid fra 1. juli 2021.

Byrådet besluttede 6. februar, at der skulle opstilles en målsætning om, at de ansatte på skolerne i Vejle Kommune skal være røgfri i arbejdstiden fra skoleåret 2019/2020. Alle medarbejdere i kommunen bliver samtidig tilbudt hjælp til rygestop, så målene kan indfries.

I processen har kommunen holdt workshops for at få idéer til, hvad der kan gøres for at få folk til at droppe smøgerne. De idéer danner nu rammen for det forslag, som økonomiudvalget skal drøfte.

Annonce

Ingen røg i 2030

I februar 2018 begyndte Vejle Kommune første gang at arbejde hen mod at blive røgfri. Der blev igangsat et arbejde om en ny delpolitik om røg og nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave var at klarlægge nuværende praksis i Vejle Kommune samt finde eksempler på røgpolitikker i andre kommuner.

Vejle Kommune indgik i i marts 2018 en partnerskab om projektet Røgfri Fremtid. Indtil videre har det resulteret i et samarbejde med de videregående uddannelser, hvoraf Social- og Sundhedsskolen er blevet røgfri. Kommunens ambition er, at der ingen unge rygere er i 2030, og det er under fem procent af de voksne, der ryger.

Den røgfrie arbejdstid bliver dog også så fleksibel, at der kan tages hensyn til, hvor man befinder sig. På plejecentre, i borgeres private hjem, botilbud og andre lignende institutioner vil man ikke bestemme, om borgeren må ryge eller ej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce