Annonce
Vejle

Vejle Kommune vil halvere sit kødforbrug på 10 år

Mere grønt og mindre kød - det er fremtiden i de kommunale køkkener og institutioner, der ifølge Vejle Kommunes Klimaplan skal halvere sit kødforbrug i de kommende 10 år. Fotoet her er fra Spinderihallernes café, hvor menuen allerede i dag er klimavenlig. Foto: Mette Mørk
I 2050 skal kommunens køkkener tilberede 75 procent mindre kød end i dag.
Annonce

Vejle: Vejlenserne skal vænne sig til at få serveret mere frugt og grønt og mindre rødt kød, når de i fremtiden spiser i kommunale kantiner, plejehjem og børnehaver.

Et af målene i Vejle Kommunes Klimaplan 2020 er en halvering af kødforbruget i offentlige institutioner og køkkener i 2030 i forhold til forbruget i 2020.

I 2050 skal forbruget være reduceret med 75 procent i forhold til i dag.

Baggrunden for den målsætning i kommunens klimaplan er, at mad - nærmere bestemt fremstillingen af mad - er en af de tunge poster på det danske CO2-regnskab.

I dag er klimaaftrykket fra danskernes mad omkring tre-fire ton CO2 pr. person pr. år - ud af et samlet årligt CO2-aftryk på omkring 17 ton. Kød tegner sig for omkring to ton CO2 pr. dansker pr. år

Annonce

Jo lysere jo bedre

Vejlenserne spiller en hovedrolle i kommunens målsætning om at reducerer CO2-aftrykket.

Vejlenserne skal ifølge klimaplanen nødes til blandt andet at isolere deres bolig, undgå unødvendige indkøb og spise mere grønt og mindre kød.

Tre danske favoritter og deres CO2-aftryk

Beregnet på to personer:

Frikadeller med kartofler og smørsovs: 3,55 kg CO2

Kylling bagt i ovnen med kartofler, tomater, smør og blegselleri: 3,5 kg CO2

Spaghetti med kødsovs (hakket oksekød, tomater, olie, løg, gulerødder og selleri): 6,6 kg CO2

Kilde: Klima på Bordet – Fødevareministeriets klimakogebog, DTU og AU

En god tommelfingerregel, som er nem at huske, hvis man ønsker at nedbringe sit CO2-aftryk gennem kosten er: Jo lysere kød, jo bedre.

Fremstillingen af et kilo oksekød belaster for eksempel klimaet med omkring 14 kilo CO2, mens et kilo kyllinge-kød "kun" sender 5,5 kilo CO2 ud i atmosfæren. Svinekøds aftryk ligger på 4,6 kilo CO2 pr. kilo kød.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Jesper hænger syv kilometer julebelysning op hvert år: Han giver et stjernegodt råd til vejlenserne

Annonce