Annonce
Vejle

Vejle-politiker står bag guide til grønlandske unges håb og drømme

I arbejdet med at forbedre forståelsen for de grønlandske unge, der vælger at rejse 4000 kilometer mod syd, har Morten Skovlund blandt andet haft besøg af Atsa Heilmann og Marianne Larsen fra Aasiaat og Ilulissat. Da de to grønlandske unge vejledere var i Vejle i 2016, fik Morten Skovlund i spidsen assistance af Rikke Johansen Lundblad fra Den Grønlandske Café. Arkivfoto Michael Svenningsen
Byrådsmedlem og ungevejleder Morten Skovlund (S) har i snart fire år arbejdet med projekt for grønlandske unge - og nu nærmer han sig målet.

Vejle: Arlaanik angorusutannik kissaateqarpit?

Ovenstående er et af de spørgsmål, unge grønlændere fremover kan blive mødt med, hvis deres vejledere i Danmark bruger en ny interviewguide, som ungevejleder i Vejle Kommune Morten Skovlund har været en af hovedkræfterne bag.

Siden 2016 har Morten Skovlund, der også er byrådsmedlem for Socialdemokratiet, arbejdet for at sikre bedre indslusning af grønlandske unge i det danske samfund og uddannelsessystem.

Via sit job erkendte han, at der ikke var noget beredskab i forhold til grønlandske unge:

Hvis en syrisk flygtning bankede på kommunens dør, var der praktisk taget en manual, som vejlederen kunne slå op i. Det fandtes ikke for grønlændere, selvom sprog- og kulturbarrieren kan være næsten lige så stor.

De grønlandske unge er ganske vist danske statsborgere og har også stiftet bekendtskab med det danske sprog og danske samfundsforhold i skolen. Men derfra er der langt til, at alle bare kan blive en del af det syddanske samfund og skolesystem og passes ind i de kasser, vi har bygget op til danske unge.

Annonce

Unge skal bedømme guiden

  • Arbejdet med interviewguiden er et samarbejde mellem Vejle Kommune, Foreningen Grønlandske Børn, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Undervisningsministeriet.
  • Ministeriet har stillet puljemidler på godt 300.000 kroner til rådighed, og Bikubenfonden bidrager med 100.000 kroner.
  • I forbindelse med projektet er der udarbejdet et brev til grønlandske unge, som man håber vil være med til at udvikle interview-værktøjet. De unge introduceres til guiden, og hvis de siger ja til at deltage, skal de forestille sig, at de er til et møde med en unge-vejleder. Efterfølgende skal de fortælle, hvordan de har oplevet samtalen.
  • Målet er at sikre unge grønlændere bedre hjælp og vejledning, når de flytter til Danmark. I en kommune som Vejle er målgruppen cirka 120 unge.
  • I 2018 boede der i Danmark 16.479 personer, der var født i Grønland og flyttet sydpå. Det er en stigning på knap 19 procent siden 2008, hvor tallet var 13.865.
  • Mange af tilflytterne er unge, og de er ifølge undersøgelser uforberedte på, hvad der venter i Danmark. For et år siden gennemførte Det Grønlandske Hus i København en undersøgelse blandt 43 unge, udsatte grønlændere. Den viste, at næsten alle var rejst til Danmark uden en plan for, hvordan de skulle klare sig. Derfor måtte flere sove på herberg eller på gaden allerede den første nat i landet.

Spørgsmål kan blokere

Resultatet var og er, at mange unge grønlændere falder igennem systemet, og de seneste år har Morten Skovlund koncentreret en del af sit arbejdsliv på at ændre på det forhold.

Det er blevet til flere rejser til Grønland for at få en fornemmelse af, hvor de unge kommer fra, og hvilke forventninger de har med i kufferten, når de beslutter sig for at tage den 4000 kilometer lange tur sydover.

Morten Skovlund har ikke arbejdet alene. Han har samarbejdet med de grønlandske huse i Danmark og på det seneste også tæt med Foreningen Grønlandske Børn. Det er i kraft af det samarbejde, at man er nået frem til en interviewguide, hvor det bliver muligt at spørge ind til de unge grønlænderes håb og drømme på en ny måde:

- Der er en myte om, at grønlandske unge ikke taler, men vores erfaring er, at det ofte er den måde, der bliver spurgt på, der blokerer. Guiden lægger mere op til, at den unge selv beslutter, hvad de gerne vil tale om i stedet for, at vi måske straks spørger til, hvilke karakterer de har fået i skolen, eller om de har oplevet misbrug som børn, forklarer Morten Skovlund.

Ung brød sammen

Og så er vi tilbage ved spørgsmålet øverst i teksten. I dansk oversættelse lyder det: Er der noget, du drømmer om at opnå?

- Ideen er, at vi skal tale os ind i en fælles forståelse. For nylig talte jeg med projektleder Louise Schäffer fra Grønlandske Børn, og hun var helt oppe at køre efter at have gennemført de første interviews.

En del af arbejdet bygger blandt andet på et besøg, Morten Skovlund deltog i den lille vestgrønlandske by Qasigiannguit (Christianshåb).

Her var han på besøg på den lokale efterskole og oplevede, at en af eleverne nærmest brød sammen, fordi han endelig fik mulighed for at fortælle, hvad han drømmer om i sit liv.

- Hvis drømmen nu er at blive elektriker, så er det der, vi skal tage fat og få udarbejdet en uddannelsesplan, der passer til den drøm, forklarer Morten Skovlund.

Den tre sider lange interviewguide "De nødvendige skridt på vejen" er bygget op om en række emner, der skal sikre, at mødet med den unge bliver en samtale, der tager udgangspunkt i håb, drømme og erfaringer fra Grønland i stedet for karakterer og andet, vi er vant til i forhold til de danske skolesystem. Illustration fra guiden
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Gourmetaften i Føtex på havnen

Annonce