Annonce
Kultur

Vejle rammes af Saturday Night-feberen

Det går godt med danse- og sangforberedelserne til musicalen. Men også billetsalget er i god form, oplyser teaterformand Bo Mikkelsen. PR-foto: Vejle Musik Teater
Lørdag har Vejle Musical Teater premiere på årets forestilling, "Saturday Night Fever - The Musical".
Annonce

Vejle: Scenografien er ved at være på plads på den store scene i Vejle Musikteater. Den sidste finpudsning er i fuld gang. Skuespillerne er rykket ind i Jacob Gade Salen i Vejle Musikteater, kun få meter fra den store sal og dermed den scene, der skal danne rammen om seks forestillinger.

Lørdag har Vejle Musical Teater premiere på årets forestilling, "Saturday Night Fever - The Musical", der spiller frem til onsdag 29. januar. I alt seks forestillinger bliver det til - i løbet af fem dage.

– Det har været et fantastisk spændende forløb. Alle medvirkende er bare helt klar til at levere en pragtfuld musicalforestilling, med kvikke bemærkninger, hurtige sceneskift, formidable dansescener og skønne fortolkninger af de største Bee Gees-hits igennem tiderne, fortæller teaterformand Bo Mikkelsen fra Vejle Musical Teater.

Musical støtter Danmarks Indsamling

  • Lørdag 1. februar sendes Danmarks Indsamling 2020 direkte på DR1 fra Vejle Musikteater.
  • Ugen før spiller "Saturday Night Fever - The Musical" seks forestillinger samme sted, og derfor har Vejle Musical Teater i samarbejde med Vejle Musikteater besluttet at støtte Danmarks Indsamling 2020 med 10 kroner per solgt program.
  • Penge fra Danmarks Indsamling 2020 er med til at støtte børn på flugt.
Annonce

Flere højdepunkter

Rent musikalsk er der noget at glæde sig til.

Det otte mand store orkester har brugt de seneste måneder på at finde selve sjælen i Bee Gees–musikken. I direkte forlængelse af det veksler musicalen kvikt og hurtigt til dansescener, der nok skal "blæse de første rækker i Vejle Musikteater et godt stykke bagud", som Bo Mikkelsen beskriver det.

Problemet er bare, at her er der ikke plads. "Saturday Night Fever - The Musical" sælger nemlig rigtig godt.

– Det går rigtig godt med billetsalget. Et bevis på, at vi valgte rigtigt. Vi ligger på niveau med både "Sound of Music" og "Sommer i Tyrol", fortæller Bo Mikkelsen.

Billetter til "Saturday Night Fever - The Musical" kan købes via www.vejlemusikteater.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling

Nyt coronatilfælde i Jelling: Fysioterapiklinik lukker resten af ugen

Annonce