Annonce
112

Vejle-rapper efterlyses af politiet for knivstik: Han kan være farlig

I sin efterlysning af Sharmarke Omar Ali offentliggør Syd- og Sønderjyllands Politi også dette billede af den formodede gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Den 24-årige Sharmarke Omar Ali, bedre kendt under sit kunsternavn Jamaika, efterlyses af Syd- og Sønderjyllands Politi i forbindelse med et knivstikkeri i Esbjerg.

Vejle: Han har flere domme bag sig, den 24-årige Sharmarke Omar Ali, som er opvokset på Nørremarken i Vejle.

Og hvis politiet får fat i ham, bliver endnu en dom måske tilført synderegisteret.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser nemlig vejlenseren, fordi han er mistænkt for at have begået et knivstikkeri i Havnegade i Esbjerg 6. oktober.

Her blev en 23-årig mand lettere kvæstet i forbindelse med knivstikkeriet. Hændelsen fandt sted, efter at der var opstået en uoverensstemmelse mellem de to personer, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet håber på borgernes hjælp til at få oplyst, hvor Sharmarke Omar Ali opholder sig, men det frarådes samtidig, at man selv tager kontakt til Sharmarke Omar Ali, da han muligvis kan være farlig.

Annonce

Roskilde Festival og fængelsophold

Sharmarke Omar Ali er bedre kendt under sit kunsternavn Jamaika. Han er rapmusiker og optrådte blandt andet på Roskilde Festival i 2016. I musikkredse bliver han ligefrem kaldt dansk raps største håb.

Året efter sin store optræden måtte han tilbringe en stor del af sin tid i statsfængslet Enner Mark, hvor han afsonede en dom for flere grove voldsforhold.

I november 2017 måtte han under sin afsoning en tur til Retten i Kolding, hvor han var tiltalt for et tyveri, trusler med kniv og våbenbesiddelse - alle forhold begået i Vejle i tiden omkring hans optræden på Roskilde Festival.

Rapperen, der har somalisk baggrund, nægtede sig skyldig og blev frifundet i de to alvorligste forhold, fordi vidnerne ikke med sikkerhed kunne sige, at det var ham, der var gerningsmanden.

I 2018 sagde han i et interview med DR, at han nu ville satse alt på musikken og gå efter at blive Danmarks største rapper.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vi åbner endnu en kalenderlåge: Skolelæreren har altid drømt om at redde hele verden

112

Pludselig gik en mand på kørebanen: I kritisk tilstand efter påkørsel

Annonce