Annonce
Kultur

Vejle sørgede for gæsterne - men sønderjyderne trak stikket hjem

Publikum stod tæt foran scenen, da Vejle-bandet "Dirty Vintage" spillede ved Quasar Live i Bygningen - men i sidste ende måtte bandet se sig slået af kolleger fra det sønderjyske. Foto: Quasar Live
"Phosphor Kid" fra Haderslev vandt den indledende runde i Vejle i årets Quasar Live-konkurrence.

Vejle: De fire Vejle-bands trak publikum ind i Bygningen - men det femte band, gæsterne fra Haderslev, løb med sejren.

Sådan er status efter, at fem bands fredag dystede om en plads i finalen i årets Quasar Live-konkurrence. Der afvikles fire indledende runder op til finalen på Jelling Musikfestival sidst i maj.

I alt 180 gæster overværede dysten i Bygningen og bakkede de lokale bands "Fool\’s Corner", "Dirty Vintage", "At Ease" og "Uundgåelige" godt op. Men "Phosphor Kid" fra Haderslev vandt finalepladsen.

- "Phosphor Kid" var simpelthen bare mere sammenhængende, havde et tydeligt musikalsk DNA, og dommerne mente, at de var mest klar til at stå på en lidt større scene til Jelling Musikfestival. Men musikmiljøet i Vejle kan være stolte af, at vi generelt i Quasar Live får mange tilmeldinger til vores konkurrence herfra i forhold til andre byer i Region Syddanmark. Desværre mangler der så lidt kvalitet, siger Jacob Kromann-Gallop, projektleder for Quasar.

Ifølge ham er Vejle Kommune og Jelling Musikfestival enige om at give Vejles spirende musik-lag ekstra støtte. Festivalen og kommunen har indgået en fire-årig samarbejdsaftale, som skal sikre, at vækstlaget i Vejle får mere opmærksomhed.

Arrangementet i Bygningen fredag var den anden af de fire indledende runder i Quasar Live. 11. januar i Odense fandt man den første finalist i bandet Kalaset, og torsdag i denne uge kan man opleve Quasar Live på Godset i Kolding, hvor seks bands dyster. Den sidste runde afvikles 21. februar på Sønderborghus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se kortet: 16 veje er fortsat helt eller delvist lukkede på grund af regnen

Annonce