Annonce
Sport

Vejle siger nej tak til de jyske mesterskaber

- Boksning skal også foregå andre steder end i Vejle. Derfor dropper vi nu JM, siger Leif Lund, formand for BK Wedala. Foto: Charlotte Adsbøl.
- Vi skal ikke arrangere alle begivenheder i dansk boksning, siger formanden for BK Wedala Leif Lund.
Annonce

Vejle: Efter flere år med succesrige jyske boksemesterskaber i Vejle står BK Wedala nu frem og siger nej tak til at arrangere JM igen i 2021.

- Vi arbejder på at få flere bokselandskampe, og vi vil gerne prøve noget andet end JM, siger formanden for BK Wedala Leif Lund.

- Vejle er blevet et kraftcenter i dansk boksning, men det skal ikke være sådan, at alt skal foregå i Vejle. Der skal også ske noget andre steder, siger Leif Lund.

- Vi havde regnet med 2000 tilskuere til boksning. Det nåede vi ikke helt i år. Der var 1000 til finalerne, 500 til semifinalerne, men kun 250 til eftermiddagsstævnet, men jeg forventer et meget beskedent overskud, siger Leif Lund, der var meget tilfreds med JM-arrangementet.

- Jeg tror, det kostede de sidste tilskuere, at tre af vore egne trækplastre Nikki Møller, Nikolai Terteryan og Sebastian Terteryan ikke kom i kamp, siger formanden.

- Da JM foregik i Aarhus, var der til sidst kun 250 tilskuere ialt, tilføjer han.

Lars Brovil, formand for DABU:

- Vi er bekendt med, at JM ikke fortsætter i Vejle i 2021. Jeg har talt løst med BK Vitus i Horsens og et par andre klubber. Nu opslår vi de jyske mesterskaber, så alle kan søge, og vi skal nok finde en løsning på det. Det er jeg ikke bekymret for. Jeg har været meget tilfreds med JM i Vejle.

DABU skal hjem og forberede OL i Japan.

- Det kan blive rasende dyrt for os at sende folk til kvalifikationsturneringen i London, men det får ingen betydning. Det bliver udelukkende det sportslige, der afgør, hvem der bliver udtaget til London i marts, siger DABU-formanden.

Yvonne Bæk Rasmussen, Nikolai Terteryan og Sebastian Terteryan fra BK Wedala, Morten Givskov fra BK Vitus Horsens, Frederik Lundgaard Jensen fra Pandrup og Melissa Mortensen fra Varde ventes at blive de seks, som DABU satser på til OL-kval-kampene i London.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Udskudt halprojekt passer idémand

Annonce