Annonce
Kultur

Vejle skal være vært for det første World Open i paradart

Lørdag lagde Dartklubben Royal lokaler til et paradartstævne, der trak 26 deltagere til. Nu går den lokale klub efter at arrangere verdens første "Compris World Open stævne" sammen med Compris Paradart Danmark, og de forventer op mod 150 deltagere. Privatfoto: Christiane Petersen
Dartklubben Royal og Compris Paradart Danmark håber på kommunal håndsrækning, så Vejle kan blive værtsby for det første Compris World Open stævne i paradart.
Annonce

Vejle: Vejle Kommune sætter fortsat paraidrætten højt, selvom "Parasportens År" netop er afsluttet.

Derfor skal Vejle også være vært for et paradart-stævne, der bliver det første af sin slags i verden. Det mener de to vejlensere Heinz Dahl, formand for Dartklubben Royal, og Palle E. Petersen fra Compris Paradart Danmark.

- Compris Paradart Danmark har fået til opgave at afvikle det allerførste "Compris World Open stævne", og selvfølgelig ville vi da gerne i Parasportens Hovedstad stå for det. Vi regner med 150 spillere fra hele verden, som skal deltage i dette stævne, så vi ved, hvad vi skal lave det næste halve år, siger Palle E. Petersen, der også er formand for Parasport Vejle.

De forventer, at stævnet skal finde sted til oktober, men den endelige økonomi og formaliteterne er endnu ikke på plads.

Compris Paradart Danmark har fået til opgave at afvikle det allerførste "Compris World Open stævne", og selvfølgelig ville vi da gerne i Parasportens Hovedstad stå for det.

Palle E. Petersen

Annonce

Håber på tilskud

Parterne forventer, at stævnebudgettet vil lande omkring 50.000 kroner, hvoraf en stor del af pengene skal bruges på hal- og baneleje.

- Vi har søgt om tilskud hos Vejle Kommune og håber, at vi får et positivt svar på vores ansøgning i kulturudvalget her senere i januar. Vi kan jo ikke holde så stort et stævne nede i klubben, selvom vi ikke ved præcis, hvor mange der kommer. Men de 26 spillere, der deltog i Compris Stævnet lørdag, fyldte godt op i Royals klublokaler, fortæller Palle E. Petersen.

Han er i gang med at lave aftaler med byens hoteller, ligesom arrangørerne også forventer at etablere fællesspisning for alle deltagere lørdag aften.

Annonce

Alle vandt lørdag

I Compris Paradart kan alle personer med et fysisk, psykisk, usynligt eller synligt handicap deltage, hvis deres handicap blot er registeret.

- Det giver rigtig meget at deltage i sådan et stævne. De menesker med en fysisk eller psykisk udfordring, der var med i lørdags, fik alle en fridag. Der var ingen, der spurgte hvad fejler du? Hvorfor kan du ikke regne? Hvorfor taler du mærkeligt? Hvorfor kan du ikke gå? Ved sådan et stævne har du tid og overskud til alle. Jeg har ihvertfald, siger parasports-formanden.

Han kalder alle 26 deltagere ved lørdagens "3F Open Vejle 20" for vindere, men efter 51 kampe blev der også kåret en vinder i tre forskellige klasser. Det blev Carl Schmatz, Royal Vejle i gruppe A, Björn Schiweck, Husum i gruppe B og Jens Bergstrøm, Rødovre i gruppe C.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se de nyeste corona-tal: Her er flest vejlensere smittede lige nu

Vejle For abonnenter

Billund Lufthavn vil have direkte togforbindelse til Aarhus

Danmark

Mails afslører: Planer om at samle behandling af børn med kræft i hovedstaden har været undervejs i tre år

Coronavirus

Pfizer reducerer vaccineleveringer: Fabrik skal opgraderes

Annonce