Annonce
Vejle

Vejle Spildevand lander overskud på 91,9 millioner kroner

Vejle Spildevand A/S holder til på Toldbodvej 20 i Vejle. Selskabets regnskaber har de seneste år været præget af et højt investeringsniveau. Det er blandt andet klimasikringsprojekter, som der investeres i. Arkivfoto: Mette Mørk
En dom fra højesteret og investeringer i klimasikring er årsagen til, at det kommunaltejede selskab Vejle Spildevand A/S kan præsentere et stort overskud.

Vejle: Et godt resultat.

Det er sådan, spildevandselskabet Vejle Spildevand præsenterer sit regnskab for 2018 i en pressemeddelelse. Overskuddet lyder på 91,9 millioner kroner.

En del af overskuddet skyldes Højesterets dom, hvor brancheforeningen Danva vandt en sag mod Skat om vandselskabernes skattebetaling.

For Vejle Spildevands vedkommende betyder det, at Skat skal tilbageføre 37,9 millioner kroner til selskabet.

- Vi håber, at vi snart kan få glæde af tilbagebetalingen, men vi frygter, at den først afregnes næste år, siger selskabets direktør, Mikael Schultz.

Det resterende del, 54 milioner kroner, er investeringer i kloakledninger, pumpestationer og byggeri til klimasikring, hvor investeringerne har været større end afskrivningerne på de eksisterende anlæg, forklarer Mikael Schultz.

Annonce

Ikke gæld

Vejle Spildevand må i princippet ikke oparbejde overskud over årene. Selskabet skal leve efter "hvile-i-sig-selv-princippet", så udgifter og indtægter balancerer.

Selskabet fremhæver i pressemeddelelsen, at vand- og spildevandsbranchen i Danmark generelt har en gæld på mere end 15 milliarder kroner, og mange selskaber i branchen har optaget store lån, men i Vejle Spildevand er det lykkedes at undgå lån til renovering, vedligeholdelse eller drift, lyder det.

Det er en strategi, som bestyrelsesformanden for selskabet, byrådsmedlem Niels Clemmensen (V), bifalder.

- Vi ønsker ikke at sende regningen videre til vores børn og børnebørn, og derfor er det vigtigt, at vi undgår at stifte gæld, siger Niels Clemmensen.

Siden Vejle Spildevand blev dannet i 2010, har selskabets egenkapital været stigende, og efter regnskabet for 2018 er den opgjort til 3,35 milliarder kroner. Likviditeten blev forbedret med 11 millioner kroner i 2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Elever arbejder med på at sikre skolevejen

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce