Annonce
Erhverv

Vejle-virksomhed er Danmarks bedste: En kæmpe ære

Indehavere af Curit Aps Aase Steffensen og Carsten Kaaber. Virksomheden er i ComputerWorld kåret til at være bedst i Danmark til ERP. Foto: Mette Mørk
Curit på Skomager indtog førstepladsen i Computerworlds Top 100-måling - for anden gang på tre år.

Vejle: Vejle-virksomheden Curit ApS er Danmarks bedste, når det handler om ERP.

Det har virksomheden på Skomagervej i Vindings industrikvarter fagbladet Computerworlds ord for efter, at Curit forleden indtog førstepladsen i Computerworlds Top 100-måling - i øvrigt for anden gang på tre år.


Vi ansætter løbende og skal også have fundet flere - måske en håndfuld - i den kommende tid.

Aase Steffensen


- Det er en kæmpe ære for os. Computerworld er et vigtigt blad i vores verden og vores kunders verden, så at de kårer os til Danmarks bedste ERP-leverandør, er stort for os, siger direktør og medejer Aase Steffensen, der stiftede virksomheden i 2003 sammen med salgsdirektør og medejer Carsten Kaaber.

Det er nok på sin plads nu at forklare, hvad ERP er for en størrelse.

- ERP er et program, der kan styre alt data i en virksomhed - fra køb og salg til lager og alt derimellem, forklarer Aase Steffensen.

Skal ansætte flere

Curit har 35 ansatte og forventer at skulle ansætte flere.

- Vi ansætter løbende og skal også have fundet flere - måske en håndfuld - i den kommende tid. Det er muligt, at vi på et tidspunkt er nødt til at rykke ud af vores nuværende lokaler, men vi bliver i Vejle og også helst her i området. Det er tæt på motorvejen, hvilket vi vægter højt, fordi vi bruger meget af vores tid ude hos kunderne, fortæller Aase Steffensen.

Fire af Børsens Gazeller, der er symbolet for vækst i virksomheden - er det foreløbig blevet til for Vejle-virksomheden Curit. Foto: Mette Mørk

Curit ApS har for nuværende 35 kunder i stald og omsatte sidste år for 46 millioner kroner.

- Vores kunder er typisk store virksomheder, som er kommet til os i årenes løb og som bliver hos os og bruger os til implementering af systemer og efterfølgende til uddannelse af medarbejdere og rådgivning, samt når de skal have deres system opgraderet, fortæller Aase Steffensen.

Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Regeringen vil udvide hjælpepakker efter nye restriktioner