Annonce
Erhverv

Vejle-virksomhed opsluger Aalborg-selskab: Fusionen får over 200 medarbejdere

Ledelsen i det nye fælles selskab. Fra venstre: Jens Find (adm. direktør), Thomas Kjær (produktdirektør), Tonni Bjerregaard Rasmussen (produktdirektør) og Knud Møller (markedsdirektør). PR-foto: Unik System Design
Unik System Design er fusioneret med Logicmedia, som Vejle-virksomheden købte halvdelen af i 2011.

Vejle: Vejle-virksomheden Unik System Design har gennemført en fusion med Aalborg-firmaet Logicmedia, som Unik System Design har været medejer af siden 2011.

Dengang købte Unik System Design 50 procent af Logicmedia.

Siden da er Logicmedia vokset fra seks til 34 medarbejdere, mens Unik System Design er vokset fra 80 til 170 medarbejdere.

Annonce

Den nye samlede virksomhed tæller mere end 200 medarbejdere fordelt på kontorer i Vejle, Aalborg og København.

De to virksomheder bevæger sig i samme branche, nemlig digitale løsninger inden for bolig- og ejendomsadministration - Unik System Design med 35 års erfaring med brancheløsninger til boligadministration og advokater og en position som Danmarks største leverandør på begge områder, og Logicmedia med 15 års erfaring med løsninger inden for boligadministration.

- Når vi smelter vores virksomheder sammen til et fælles selskab, bringer vi kompetencer sammen, som kan løfte de eksisterende synergier. Unik og Logicmedia er begge førende virksomheder med forskellige styrkepositioner og kompetencer inden for hver deres område, siger administrerende direktør og medejer Jens Find i en pressemeddelelse om fusionen.


Når vi smelter vores virksomheder sammen til et fælles selskab, bringer vi kompetencer sammen, som kan løfte de eksisterende synergier.

Jens Find


Udviklede flyttesyn

I forbindelse med fusionen bliver de to stiftere og ledere af Logicmedia, Tonni Bjerregaard Rasmussen og Thomas Tverskov Kjær, medejere og en del af ledelsen i den samlede virksomhed.

- Med et fælles ejerskab, en større organisation og samling af vores kompetencer og viden har vi det bedste afsæt for at lave endnu bedre og mere sammenhængende produkter til vores kunder, siger de to i den fælles pressemeddelelse.

Da de to virksomheder startede samarbejdet tilbage i 2011, var det første store projekt at gøre flyttesyn, der er det obligatoriske syn af lejemålet ved fraflytning, som foretages af udlejer og lejer, digitalt.

Alene den del, som de to virksomheder var de første til at tilbyde, har i dag udviklet sig, så der i dag afvikles mere end 25.000 digitale flyttesyn dagligt.

Næste projekt er udvikling og udrulning af boligadministrations-portal, oplyser virksomheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce