Annonce
Erhverv

Vejle-virksomhed vinder over Fødevarestyrelsen: Trækker politianmeldelse og sur smiley tilbage

Pharma Nord, der har hovedsæde i Vejle og produktion i Vojens, har vundet over Fødevarestyrelsen, der har trukket sin politianmeldelse mod virksomheden tilbage. Foto: Pharma Nord
Pharma Nord forhandler med Fødevarestyrelsen om erstatning efter årelang strid om virksomhedens omtale af kosttilskud-produkter.

Vejle: Vejle-virksomheden Pharma Nord, der er en af Europas største producenter af kosttilskud, har fået Fødevarestyrelsens ord for, at styrelsen handlede forkert, da den i april 2018 forlangte, at Pharma Nord ændrede i sine reklame-tekster for to af virksomhedens produkter.

Sådan da.

- Vi har faktisk ikke hørt en lyd fra Fødevarestyrelsen, men vi kan se, at den har trukket sin politianmeldelse mod os tilbage og har ændret vores smiley fra sur til smilende. Men vi har altså ikke hørt fra styrelsen selv. Det undrer os lidt, for vi synes nok, at en undskyldning var på sin plads, lyder det fra Jacob Pedersen, ansvarlig for virksomhedens webshop.

Annonce

Han tilføjer, at virksomheden heller ikke fik nogen forklaring, da Fødevarestyrelsen i april 2018 indskærpede over for Pharma Nord, at reklame-materialet for to af virksomhedens produkter var i strid med EU's regler om anprisning. Reglerne slår fast, at man som producent ikke må hævde, at ens kosttilskud kan afhjælpe eller begrænse sygdom.

Virksomhed politianmeldt

Helt konkret reagerede Fødevarestyrelsen på, at Pharma Nord skrev, at de to produkter har en høj optageligehed i kroppen, og styrelsen forlangte ordet slettet fra markedsføringen.


Vi har ikke hørt fra styrelsen selv. Det undrer os lidt, for vi synes nok, at en undskyldning var på sin plads.

Jacob Pedersen


- Det nægtede vi selvfølgelig, fordi vi mente, at styrelsen fejlfortolkede reglerne. Styrelsen var i øvrigt den eneste instans i Europa, der tolkede reglerne på den måde. Vi kan dokumentere, at de to produkter har en højere optagelighed, og det anser vi for reel information. At forbyde os at skrive det svarer til, at en bilproducent ikke må oplyse benzinforbruget på en ny model, siger Jacob Pedersen.

Da Pharma Nord, der beskæftiger omkring 60 ansatte på hovedkontoret i Vejle og omkring 200 på fabrikken i Vojens, nægtede at ændre i sit markedsføringsmateriale, blev virksomheden politianmeldt af Fødevarestyrelsen.

Som modsvar anlagde Pharma Nord sag mod Fødevarestyrelsen ved domstolene, og det var i forberedelserne til den sag, at Fødevarestyrelsen ændrede holdning.

Det skete, da EU-Kommissionen svarede, at det er lovligt for en producent at oplyse om et produkts optagelighed.

Annonce

Forhandler om erstatning

Ifølge Pharma Nord har sagen haft økonomiske konsekvenser for virksomheden, som den lige nu forhandler med Fødevarestyrelsen om at få dækket.

- Der har været udgifter til ekstra kontrolbesøg som følge af, at vi fik en sur smiley. De udgifter løber op i omkring 40.000 kroner, og dem får vi tilbage, men derudover er der udgifter til advokatbistand og de tusindvis af timer, vi har brugt på sagen. De udgifter forhandler vi lige nu med Fødevarestyrelsen om at få dækket i et eller andet omfang. Det, der ikke kan gøres op, er den skade, vi er blevet forvoldt ved at have haft en sur smiley i en længere periode, siger Jacob Pedersen.

Han ønsker ikke at oplyse om størrelsen på den kompensation, der forhandles om med Fødevarestyrelsen.

Vejle Amts Folkeblad har været i kontakt med Fødevarestyrelsen, som har valgt at sende et skriftligt svar på henvendelsen:

"Pharma Nord ApS anlagde sidste år en retssag mod Fødevarestyrelsen om brug af ordene ”optagelighed af et næringsstof”. I den forbindelse havde Fødevarestyrelsen en dialog med EU-Kommissionen om, hvordan anprisningsreglerne nærmere skulle forstås. EU-Kommissionen har oprindeligt lagt op til en anden fortolkning af anprisningsforordningen og har tidligere indikeret over for Fødevarestyrelsen, at der ikke var enighed blandt medlemsstaterne i EU på dette punkt. EU-Kommissionen oplyste imidlertid i udtalelsen fra januar 2021 bl.a., at ordene ”optagelighed af et næringsstof” ikke er ernærings- eller sundhedsanprisninger omfattet af anprisningsforordningen. På baggrund af denne udtalelse fra EU-Kommissionen besluttede Fødevarestyrelsen i foråret 2021 at ændre en praksis, der ellers har været blåstemplet af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Denne praksisændring indebærer dermed, at Fødevarestyrelsen accepterer omtale af ”optagelighed af et næringsstof” i markedsføring af kosttilskud. Vi er ved at undersøge rækkevidden af denne ændrede praksis og dermed også, om vi skal genoptage sager i forhold til andre virksomheder.

Da retssagen fortsat verserer ved domstolene, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for Fødevarestyrelsen at kommentere yderligere".

Annonce
VEJLE For abonnenter

Kommunen glæder sig: 'Vi skaber grønnere byrum' - men samtidig er en træmassakre i gang langs Fredericiavej: Læs hvordan det hænger sammen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Give

Grøn opvarmning til færre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Erhverv

Handelsbanken skal sælges - og det vil også mærkes lokalt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce