Annonce
112

Vejlenser ramte vejtræ i Odense: Sportsvogn brød i brand


Hestekræfterne fik tilsyneladende lidt for frit løb, da en McLaren 650S Spider lørdag eftermiddag blev sluppet løs på Åsumvej i Vollsmose.

Sportsvognen kom kørende i vestlig retning, da føreren mistede herredømmet over bilen og kørte ind et vejtræ på midterrabatten.

Det fortæller Henrik Krøjgaard, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Ingen kom noget til ved uheldet, men der gik ild i bilen, som er fuldstændig udbrændt, siger han.

Uheldet skete klokken 13.26.

Bilen blev ført af en 30-årig mand, som havde en yngre mand som medpassager.

Fyns Politi kan endnu ikke sige noget om, hvordan ulykken skete.

- Ingen vidner så, hvad der skete lige før bilen ramte træet. Derfor ved vi ikke, hvad der er sket. Men det kan være, der er nogen vidner, der melder sig senere, siger Henrik Krøjgaard.

Ifølge TV2.dk er føreren af bilen født i 1990 og kommer fra Vejle, mens passageren er født i 1996 og har bopæl i Odense.

Annonce
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB kommer hjem med en trup fri af skader

112

Der var brand i brænde ved Sukkertoppen

Annonce