x
Annonce
Sport

Vejlenser skal køre for Lamborghini i nyt dansk team

Kevin Rossel, t.h., og Noah Watt udgør den unikke konstellation på et nyt danskerhold, der i den kommende sæson skal indtage nogle af de største europæiske baner i Super Trofeo-serien for Lamborghini. PR-foto
Kevin Rossel og Noah Watt udgør den unikke konstellation på et nyt danskerhold, der i den kommende sæson skal indtage nogle af de største europæiske baner i Super Trofeo-serien, hvor der kæmpes både om EM og VM.

Vejle: Monza, Spa og Nürburgring. Det er bare nogle af de store baner, som i den kommende sæson lægger asfalt til, når et nyt storhold med to af Danmarks største racertalenter slippes løs i deres fælles Lamborghini.

Det sker i serien Super Trofeos europæiske del, hvor den forsvarende mester i Super GT, Kevin Rossel, bliver holdkammerat med det unge stortalent Noah Watt.

Den konstellation skal få danskerbilen fra Target Racing helt i front, og ambitionerne er da også store i en serie, hvor der først kæmpes om EM-titlen, og derefter om VM-titlen, når vinderne fra de forskellige kontinenter mødes.

Annonce

Target Racing i Super Trofeo-serien

Kevin Rossel, 24 år, og Noah Watt, 17 år, skal i den kommende sæson danne et stærkt danskerhold hos Target Racing i Super Trofeo-serien, hvor der køres i Lamborghini.

Bilen har 620 hestekræfter og har en imponerende topfart på 280 kilometer i timen.
Europamesterskabet køres over seks afdelinger:

17.-19. April Monza, Italien
28.-30. Maj Paul Ricard, Frankrig
23.-25. Juli Spa-Francorchamps, Belgien
3.-5. September Nürburgring, Tyskland
9.-11. Oktober Barcelona, Spanien
28.-29. Oktober Misano Adriatico, Italien
31. oktober-1. november køres VM-finalen på Misano Adriatico.

Til udlandet

- Efter min sejr i Super GT er der mange døre, der har åbnet sig, og jeg har i et stykke tid været på vej til udlandet for at tage næste skridt. Jeg har overvejet de forskellige tilbud, men det, som har været afgørende er, at jeg fik plads på et hold, der kunne køre med om titler, og det har også været afgørende, at der var tale om et team, hvor tingene fungerer. Derfor er det helt fantastisk, at jeg i den kommende sæson skal køre sammen med Noah Watt, som har vist, at han har en spektakulær fart. Jeg tror på, at vi kan sætte noget sammen, hvor vi er med helt i toppen, og så er det fantastisk, at vi kan præsentere en dansk bil i så spændende en serie, siger Kevin Rossel, som får en lige så ambitiøs makker ved sin side i den potente italienske racer.

- Det er et drømmehold, vi får skabt her, og jeg kan ikke vente på, at vi får mulighed for at give den gas sammen. Kevin Rossel har vist, at han kan vinde titler, og jeg tror på, at vi kan give hinanden så meget, at vi kan lande øverst på podiet. Vi har haft muligheder hos flere hold, men vi har valgt den her løsning, fordi den giver os de mest seriøse muligheder. Vi kommer begge to med brændende ambitioner, og vi investerer selv en del i det her, så vi kan få Dannebrog først over stregen. Vi spiller også godt sammen som personer, og så har vi mange dygtige mennesker omkring os. Vi kommer kort sagt for at vinde, lyder det fra Noah Watt, der sammen med Kevin Rossel starter sæsonen midt i april på den italienske bane Monza, hvor danskerbilen allerede går efter en topplacering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Frøs Sparekasse fjerner ældre kunders mulighed for at overføre penge via netbank

Annonce