Annonce
Vejle

Vejlenser skal til VM i bridge i Kina

Bridgespiller H.C. fra Vjele skal til Kina og dyste ved VM i bridge. H.C. Nielsen er på seniorlandsholdet i bridge og har spillet over 200 landskampe. Foto: Danmarks Bridgeforbund
Inden længe finder VM i bridge sted i Kina og flere danskere og ikke mindst en vejlenser er blandt de deltagende.
Annonce

Vejle: Tre danske bridgehold er snart klar til at pakke kufferterne og sætte sig i flyet mod Kina. De har nemlig kvalificeret sig til VM i bridge, og blandt de udvalgte findes Hans Christian Nielsen fra Vejle.

H.C. Nielsen har drevet Bridgehøjborgen i Vejle i 34 år, men overdrog forretningen til andre i 2018. Siden 1980 har han spillet i bridgens 1. division og været på landsholdet, hvor han har spillet over 200 landskampe.

Ved VM i Kina er det med seniorlandsholdet, H.C. Nielsen forsvarer de rød-hvide farver. Det er anden gang, han deltager ved VM.

Sidste gang var i 2013 og der gik det ikke helt, som H.C. Nielsen håbede.

- Det gik ikke så godt sidste gang. Vi var ikke helt på det ønskede niveau, men det er vi i år, siger han.

Bridge kan være et meget krævende spil, og vi også underlagt dopingregler. Det betyder, at vi bliver testet regelmæssigt op til en kamp for, om vi tager noget opkvikkende. Man må dog gerne drikke kaffe.

H.C. Nielsen

Annonce

Satser på kvartfinale

Derfor håber H.C. Nielsen at dette års VM, resultatmæssigt, forløber lidt bedre, set med danske øjne.

- Vi er 24 nationer med, og det er alle mod alle. De otte bedste hold går videre til kvartfinalen, og der burde Danmark gerne være iblandt, siger han.

Både Norge, Sverige og Danmark har kvalificeret sig, og fra Danmark sendes tre landshold afsted. Dame-, mix- og seniorlandsholdet. Holdene kvalificerede sig ved EM i Polen sidste år, hvor de blev nummer fem.

På mixlandsholdet finder man også Camilla Bo Krefeld, som til daglig er journalist på Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblads redaktion i Hedensted. Hun deltager i VM sammen med sin mand.

I år afholdes VM i Kina, og det betyder, at spillerne skal ud på en længere tur.

- Det er et godt sted, vi skal hen. Det er også lidt dyrt for vores forbund, da det er dem, som betaler vores tur, siger H.C. Nielsen.

Annonce

Man må ikke træne for meget

H.C. Nielsen har trænet meget op til turneringen, for det gælder om at holde hovedet koldt, når spillet står på.

- Jeg har trænet i de fleste weekender, for det er vigtigt at være i form - også fysisk. Men man må heller ikke træne for meget. Man skal stadig have en sult efter at spille, når man møder op til en turnering. Man skal ikke være kørt død i det, for det er et svært spil. Jeg plejer at sige, at det er sværere at spille bridge end at være gift.

En enkelt bridgematch tager ifølge H.C. Nielsen cirka tre timer, og ofte er man ude i tre kampe på en dag.

- Bridge kan være et meget krævende spil, og vi også underlagt dopingregler. Det betyder, at vi bliver testet regelmæssigt op til en kamp for, om vi tager noget opkvikkende. Man må dog gerne drikke kaffe, siger H.C. Nielsen.

Bridge er en olympisk disciplin, og ved OL for tre år siden deltog H.C. Nielsen også og fik bronze.

VM i bridge finder sted fra 14. til 28. september i Wuhan, Kina.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Annonce