Annonce
112

Vejlenser ville 'dræbe perkere' - i stedet røg han i fængsel

Arkivfoto: Kim Haugaard
Både fredag og lørdag truede en 41-årig vejlenser med kniv og peberspray. Truslerne gik ud over tilfældige mørklødede mennesker i Kolding og Vejle.
Annonce

Vejle/Kolding: Han er ikke helt fremmed for til politiet - den 41-årige mand, som søndag eftermiddag blev varetægtsfængslet i 14 dage ved Retten i Kolding.

Vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Efterforskningscenter Midt forklarer, at manden har været på den forkerte side af loven tidligere i sin fortid, og det skete igen både fredag og lørdag.

Fredag eftermiddag kom der en anmeldelse til Sydøstjyllands Politi om, at man havde opført sig truende uden for Kolding Bibliotek.

Han havde udset sig to personer med udenlandsk udseende, som han råbte ad.

- Han råber, at han glæder sig til at dræbe nogle "perkere", og at han vil stikke dem i halsen, fortæller Carsten Thostrup og tilføjer, at manden både fremviser en kniv og en peberspray.

Annonce

Gentog sig i Vejle

Det lykkedes ikke fredag at få fat i manden, men lørdag modtog politiet en ny anmeldelse, som mindede meget om den forrige og derfor gav anledning til at tro, at der var tale om den samme gerningsmand.

Her var der blot tale om en mand på Nørregade i Vejle, som omkring klokken 14.15 henvendte sig til nogle udlændinge og sagde, at han ville slå dem ihjel. Også denne gang havde manden kniv og peberspray, og politiet havde held til at anholde ham.

I mandens besiddelse var to knive foruden en peberspray, så sigtelsen mod ham lød både på trusler, overtrædelse af knivloven og våbenloven.

Ved grundlovsforhøret blev han varetægtsfængslet i 14 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce