Annonce
Mærkedage

Vejlensisk direktør i Horsens fylder rundt

Knud Jensen. Privatfoto

Horsens/Vejle: Økonomi- og finansdirektør hos Schur International a/s Knud Jensen, Vejle, fylder 70 år søndag 8. september.

Han indledte erhvervskarrieren i 1975 som revisor hos Revisionscompaniet i Aarhus. Fra 1984 virkede han som økonomidirektør hos Aktivbanken, Vejle, hvorfra han i 1988 kom til industri- og entreprenørkoncernen Dananova i Aarhus, først som direktør for koncernens managementselskab, Aros Management, og senere som konstitueret koncernchef frem til 1991, da han blev ansat som koncernøkonomidirektør i elektronikvirksomheden Purup Prepress i Lystrup.

Ved en fusion blev firmaet til Purup Eskofot, og i forbindelse med den fusion havde Knud Jensen i to år jobbet som divisionsdirektør med den opgave at etablere koncernens underleverandør-virksomhed Contractors i Hjørring.

Derefter blev han hentet til koncernens hovedkontor i Ballerup, hvor han varetog jobbet som koncernøkonomidirektør, indtil han i 1999 skiftede til Schur i Horsens.

Knud Jensen, der startede hos Schur i forbindelse med et generationsskifte fra 4. til 5. generation, har netop fejret 20-års jubilæum i det nuværende job, som han fortsætter med i en periode, mens koncernen gennemfører generationsskiftet fra 5. til 6. generation.

I de seneste 10 år har Knud Jensen desuden bestridt et dusin bestyrelsesposter, heraf flere som bestyrelsesformand.

Knud Jensen er gift med Annette T. Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
VB

Live: Tager VB 4. hjemmesejr på stribe?

Mest læste

Annonce