Annonce
Vejle

Vejles børn kan nu også blive passet om natten

Tilbuddet kan tage børn op til ni år. Arkivfoto: Martin Ravn
Forældre, der varetager såkaldt samfundskritiske funktioner i coronakrisen, kan nu få passet deres børn på alle tider af døgnet på alle ugens dage.

Vejle: Forældre, der varetager såkaldt samfundskritiske funktioner, kan nu få passet deres børn på alle tider af døgnet på alle ugens dage.

Det har Vejle Kommune ifølge en pressemeddelelse besluttet.

- Vi vil gerne understøtte vores sundhedsvæsen og andre vigtige funktioner i en tid, hvor der kan blive brug for alle kræfter, fortæller formand for byrådets børne- og familieudvalg Torben Elsig.

- Der kan være nogle familier, hvor børnepasningen kan blive et problem, hvis forældrene skal arbejde på skæve tidspunkter, og de sædvanlige alternative pasningsmuligheder er sat ud af spillet. Dem vil vi gerne hjælpe, så de kan hjælpe os alle sammen, tilføjer han.

Annonce

Vi har været klar med tilbuddet siden starten af krisen, men der har indtil nu ikke været behov for det. Med påsken på vej tror vi på, at behovet kan komme.

Torben Elsig, formand for byrådets børne- og familieudvalg

I Trip Trap Træsko

Døgnpasningstilbuddet vil foregå i daginstitutionen Trip Trap Træsko i den afdeling (Skovhulen), der ligger tæt på sygehuset. Det vil være institutionens personale, der passer på børnene, eventuelt med personale fra barnets normale institutionen. Tilbuddet kan tage børn op til ni år, hvis der bliver behov for det. Tilbuddet er en del af kommunens nødpasning under coronakrisen og er målrettet familier, hvor forældrene varetager en kritisk samfundsfunktion og ikke kan finde alternative pasningsmuligheder.

- Vi har været klar med tilbuddet siden starten af krisen, men der har indtil nu ikke været behov for det. Med påsken på vej tror vi på, at behovet kan komme, så derfor gør vi opmærksom på muligheden for døgnpasning nu, udtaler Torben Elsig i pressemeddelelsen. Forældrene skal kontakte kommunens pladsanvisning, hvis de har behov for tilbuddet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce