Annonce
Vejle

Vejles by-pedeller finder ofte lattergaspatroner, men der er sket en forandring

Brugte lattergaspatroner har især været en del af bybilledet i Vejle efter en festlig weekend, men byens pedeller har oplevet, at antallet af patroner er dalet. Foto: Mads Dalegaard
Lattergaspatroner er langt fra et sjældent syn i Vejle, men de pedeller, der holder bymidten ren, ser færre patroner nu, end de gjorde for bare få måneder siden.
Annonce

Vejle: Før corona satte en stopper for nattelivet i Vejle, kunne kommunens bypedeller snildt finde flere hundrede lattergaspatroner på grusparkeringspladsen ved Dæmningen efter en weekend.

Det fortæller teamkoordinator for bypedellerne, Lars Sørensen.

Han har svært ved at vurdere, om det er det nylige forbud mod at købe mere end to lattergaspatroner ad gangen, eller om det er corona-begrænsningerne, som har betydet, at han og de andre pedeller i øjeblikket ikke finder lige så mange patroner i midtbyen, som de plejede at gøre.

- Men da man kunne købe dem ubegrænset, kunne vi altså finde flere hundrede. Sådan er det ikke lige nu, hvor jeg oplever en stilstand, siger Lars Sørensen og understreger, at han selvfølgelig ikke ved, hvordan det ser ud de steder i byen, hvor han som bypedel ikke kommer.

Annonce

De er der endnu

At han i øjeblikket finde færre lattergaspatroner, er dog heller ikke ensbetydende med, at der ingen patroner bliver fundet. Tværtimod.


Men de unge skal tage at smide det skidt fra sig, for der er altså folk, der dør af de.

Lasse Rasmussen, Lucky's Sports Bar


- Vi kan ikke undgå at samle patroner op i de områder, vi går i. De ligger stadig sporadisk rundt i byen, i Trondur og Albert, og i dag har jeg lige fundet 10-12 stykker på IT-legepladsen på Dæmningen, fortæller Lars Sørensen, som ikke fører statistik med, hvor mange lattergaspatroner, han finder.

Annonce

Skete efter corona

Én af dem, der for nylig har kontaktet politiet flere gange for at gøre noget ved unge, der indtager lattergas, er Lasse Rasmussen, som er medindehaver af Lucky's Sports Bar.

Da baren fik lov at genåbne den 18. maj efter to måneders corona-nedlukning, oplevede Lasse Rasmussen noget, han ikke tidligere har set på parkeringspladsen ude foran baren.

- En håndfuld gange stod der en gruppe unge på p-pladsen i nærheden af baren og sugede i lattergasballoner, fortæller Lasse Rasmussen.

Bypedel Lars Sørensen fortæller, at han og hans kolleger før hen fandt langt flere lattergaspatroner, end de gør i øjeblikket. Arkivfoto: Mette Mørk

Han gætter på, at de unge var trukket hen mod Lucky's Sports Bar, fordi resten af Dæmningens barer og diskoteker holdt - og stadig holder - lukket.

- Efterfølgende kunne vi finde 2-300 lattergaspatroner ude foran, siger han og understreger, at baren giver livstidskarantæne til folk, der efterspørger eller indtager stoffer her.

Derfor ringede han også konsekvent til politiet, og siden midten af juni har han ikke haft flere lattergas-episoder. Om det hænger sammen med forbuddet mod ubegrænset salg af lattergaspatroner, der trådte i kraft 10. juni, er uvist, men Lasse Rasmussen har en fornemmelse af, at de unge måske bare er trukket et andet sted hen.

Fornemmelsen begrunder han blandt andet med det nylige fund af adskillige gaspatroner på Midtbyskolen., som Vejle Amts Folkeblad skrev om i mandags.

- Men de unge skal tage at smide det skidt fra sig, for der er altså folk, der dør af det, lyder barmandens råd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Få overblikket: Mindst 100 mennesker har mistet livet ved voldsom eksplosion i Beirut

Danmark

Kåre Mølbak kan ikke anbefale fase 4 af genåbning

Annonce