Annonce
forside

Vejles forvandling: Bølge, kanaltårne og vinterbadere ved Tirsbæk Strand

Medlemmerne i Vinterbadeforeningen Morgenrøden er med disse fasciliteter blevet radiatorvinkinger. Foto: Torben Hansen

Vinterbaderne ved Tirsbæk Strand har fået bedre forhold, en bølge så jeg skyde og kanaltårne til bymennesker med udsigt.

Vejle: Tænker man lidt skævt handler Lis Sørensen dejlige kærlighedssang "Forvandling" også om "Mit Vejle", der gennem de seneste mange år er som forvandlet.

Så vi behøver sådan set ikke længere tænke over sangerindens ord, "Vi åbner op for en forvandling", efter at "natten har varet mere end 1000 år, og solen nu stiger op".

For dejligt er det ved Tirsbæk at opleve et par hundrede vejlensere, der dyrker en kold hobby i vinterbadeforeningen Morgenrøden, glæde over fire flytbare træhuse på molen ved Tirsbæk Strand med omklædning, brusebade og sauna.

Klubben har selv bidraget til de nye huse. 350.000 kroner er det lykkedes at hente i fondsmidler. Dermed står det nye anlæg i knap to millioner kroner. Træhusene skal nok være med til at sikre flere medlemmer, og som noget nyt indfører Morgenrøden kontingent. 400 kroner om året vil det koste at være registreret vinterbader.

Ifølge Karen Blok, formand for vinterbadeforeningen Morgenrøden, var der kun en snes helårs-badere ved Tirsbæk i midten af 1990'erne. Nu tæller foreningen over 200 personer, og det er en af grundene til, at politikerne har ofret 1,5 millioner skattekroner på lidt forkælelse til de gæve vikinger og skjoldmøer.

En bølge så jeg skyde. Således er opførelsen af de sidste tre bølger nu for alvor på vej. Foto: Torben Hansen

En bølge så jeg skyde

Bevæger man sig fra fjorden ved Tirsbæk ad Strandvejen ind mod Vejle oplever man "en bølge" skyde.

Boligkomplekset blev indviet i 2009. Derefter stod byggeriet - på grund af den altoverskyggende finans- og boligkrise - helt stille i en håndfuld år, inden der i løbet af 2014 så småt blev taget tilløb til igen at gå i gang.

Når projektet er fuldt udbygget, vil der være omkring 100 ejerlejligheder, hvoraf de øverste er beliggende på niende sal - cirka 35 meter over fjordens havoverflade.

Bølgen er inspireret af Jørn Utzons operahus i Sydney og det kuperede landskab omkring Vejle Fjord.

Et andet flot boligbyggeri er Kanaltårnene, der er opført langs kajkanten i Vejles nye havnebydel, en kende fra fjorden og havnebassinet.Byggeriet rummer godt 90 lejligheder, hvor selv de nederste lejligheder har en flot udsigt.

Så det er som om, Vejle for alvor har taget Lis Sørensen dejlige ord til sig.

Kanaltårnene er bynære og alligevel med fjordudsigt. Foto: Torben Hansen.
Annonce
Forsiden netop nu
VB

Live: Tager VB 4. hjemmesejr på stribe?

Annonce