Annonce
Vejle

Vejles politiskole er lige ved at være klar til at tage imod elever

Sådan ser den nye hovedindgang ud til Vejles kommende politiskole, som vil gå under navnet "Uddannelsescenter Vest". Foto: Christensen Fotografi
Mandag var byggeriet af politiskolen i Vejle så vidt, at hovedentreprenør Hoffmann A/S kunne overlevere det afsluttede projektet til Bygningsstyrelsen.
Annonce

Vejle: Det krævede lidt mere end en tur med støvsugeren at lave den tidligere sygeplejeskole i Vejle om til politiskole, men nu er politiets kommende "Uddannelsescenter Vest" på Soldalen næsten klar til brug.

Mandag kunne hovedentreprenør Hoffmann A/S overlevere byggeriet til bygherren, som er Bygningsstyrelsen. Det sker inden for den aftale tids- og økonomiramme.


Vi er meget tilfredse med at modtage et byggeri, der leverer på overholdelse af tid, budget og ikke mindst på høj kvalitet.

Signe Primdal Lynderup, Bygningsstyrelsen


Og 30. september er det så Rigspolitiets tur til at få overdraget nøglerne til det godt 20.000 kvadratmeter store byggeri, som skal danne rammerne for uddannelse af politifolk i Vestdanmark.

Annonce

Komplekst byggeri

Siden byggeprojektet blev indledt i februar 2019, er der sket en gennemgribende renovering af to eksisterende bygninger på 11.900 kvadratmeter, hvoraf den ene er den tidligere sygeplejeskole.

Desuden er der bygget 9800 kvadratmeter nyt, som blandt andet indeholder undervisningslokaler og gymnastiksal.

Sådan er det store atrium på Uddannelsescenter Vest kommet til at se ud. Foto: Christensen Fotografi

- Vi er meget tilfredse med at modtage et byggeri, der leverer på overholdelse af tid, budget og ikke mindst på høj kvalitet. Vi har oplevet et stort engagement og en faglig nysgerrighed, der har bidraget til at optimere løsninger på projektet, siger Bygningsstyrelsens vicedirektør, Signe Primdal Lyndrup, i en pressemeddelelse.

Her understreger hun samtidig, at der er tale om et projekt med høj kompleksitet, og at mange af funktionerne er de første af deres slags.

- Når samarbejdet er præget af tillid og transparens, så kan det lykkes, siger Signe Primdal Lyndrup.

Fakta om Uddannelsescenter Vest

  • Bygherre: Bygningsstyrelsen
  • Hovedentreprenør: Hoffmann A/S 
  • Totalrådgiver: Erik Arkitekter A/S med Norconsult som underrådgiver
  • Areal: 9800 kvadratmeter nybygning, 11.900 kvadratmeter renovering, i alt 21.700 kvadratmeter. 
  • Dertil 60.000 kvadratmeter udearealer. 
  • Budget: 445 milliomer kroner.
  • Uddannelsescenter Vest i Vejle er opført som led i en bred politisk aftale, "Et styrket politi. Et tryggere Danmark", fra november 2016.

Det er Erik Arkitekter, som har været med til at tegne skolen, og det har krævet en evne til at kombinere ombygning og nybyggeri.

- Det er lykkedes at udnytte de eksisterende bygninger optimalt, og samtidig skabe nye rammer om skolens centrale undervisningsrum, siger Thomas Pedersen, der er partner i arkitektfirmaet.

Annonce

Stram tidsplan kræver samarbejde

Også projektchefen ved Hoffmann A/S, Anders Blichfeldt, er yderst tilfreds med det samarbejde, der har været, og ikke mindst det endelige resultat.

- Den samlede tidsplan har været stram, så vi har kun kunnet nå i mål, fordi der har været et fantastisk godt samarbejde om opgaven med Bygningsstyrelsen, rådgivergruppen og ikke mindst de mange fagentreprenører.

Politiskolen i Vejle er selvfølgelig også blevet udstyret med en gymnastiksal. Foto: Christensen Fotografi

Ud over at rumme auditorium, undervisningslokaler og kantine er der 100 værelser til indkvartering i forbindelse med efter- og videreuddannelse.

Derudover er der flere specialfunktioner såsom skydebane, lejligheder til sporsøgning og udendørs træningsarealer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smitten bevæger sig rundt i kommunen: Nu bor mange af de nysmittede på Nørremarken

VEJLE For abonnenter

Totalt kaos på plejehjemmet: Mens deres 94-årige mor lå for døden, måtte Lone og Hanne hjælpe med at gøre rent og lave mad til hele afdelingen

Annonce