Annonce
Vejle

Vejles unge elsker at spille Beer Pong

Beer Pong handler om at kaste en bordtennisbold på tværs af et bord for at ramme ned i kopper med øl i den anden ende. Foto: Mads Hansen
Vejle - Et bord, en bordtennisbold og 20 krus med en sjat øl i - så er du klar til at spille Beer Pong.

Det lyder simpelt, og ja, det er det faktisk også.

Spillet handler om at kaste bolden i en af modstanderholdets kopper, der står for enden af bordet. Rammer du plet, skal modstanderholdet drikke øllet, der er i koppen.

Og sådan fortsætter spillet, indtil et af holdene løber tør for kopper - og øl.
Beer Pong er ikke et nyt fænomen, men siden juni 2016 er det blevet meget populært hos The Corner, som først havde et Beer Pong-bord og nu har købt yderligere tre borde. Foto: Mads Hansen

Fra ét til fire borde

Beer Pong er ikke et nyt fænomen. Alligevel har det inden for det seneste tid været et stort hit hos blandt andet The Corner, en sportsbar på Dæmningen i Vejle.

- Det er pissefedt. Spillet er meget socialt, fordi det er for alle - både piger og drenge. Og så er det bare en sjov måde at få noget at drikke på, lyder det fra 18-årige Emilie Als, der til daglig går på Rødkilde Gymnasium.

Hun kommer jævnligt på The Corner, der åbnede i juni 2016. Ifølge ejeren, Vali Sana, kan indtjeningen fra Beer Pong-spillerne nærmest dække hele huslejen.

- I starten købte vi et enkelt Beer Pong-bord. Men det har været en stor succes, og siden har vi købt yderligere tre borde. Vi lever primært af Beer Pong. Det er en kæmpe forretning for os, fortæller Vali Sana.
Beer Pong handler om at kaste en bordtennisbold på tværs af et bord for at ramme ned i kopper med øl i den anden ende. Foto: Mads Hansen

To liter øl på 10 minutter

I weekenderne er stedet fyldt med Beer Pong-spillere gang fra eftermiddag til midt om natten.

- Om fredagen er det typisk de studerende, der kommer direkte fra skole, men der kommer også andre mennesker. For eksempel er der en gruppe mænd i slutningen af 20'erne, der kommer fast hver lørdag og spiller i otte timer, siger Vali Sana.

Til et enkelt spil, der koster 120 kroner hos The Corner, bliver der brugt seks flaskeøl, hvilket svarer til næsten to liter øl.

- Normalt vil fire personer ikke drikke så meget øl på 10 minutter, men det gør man, når man spiller Beer Pong. Samtidig er det kutyme, at taberen betaler, så hvis man er god, er det en billig måde at drikke øl på, forklarer ejeren.
Beer Pong handler om at kaste en bordtennisbold på tværs af et bord for at ramme ned i kopper med øl i den anden ende. Foto: Mads Hansen

Spiller bedre med alkohol i blodet

I weekenden har der været Beer Pong-turnering på The Corner. 16 hold med to spillere på hver havde tilmeldt sig, og blandt deltagerne var Patrick Thomasen og Emil Clausen, som begge er 18 år og går på Campus Vejle.

- Spillet er ikke bare en undskyldning for at drikke - det er også for at have sjovt, mener Emil Clausen.

De kender ikke hemmeligheden bag det gode kast, men som rutinerede Beer Pong-spillere har de gjort en erfaring, der måske kan overraske:

- Vi spiller faktisk bedre, når vi har alkohol i blodet. Så er vi ikke så nervøse, når vi kaster. Derfor er vi også kommet en halv time tidligere, så vi kunne få lidt indenbords, før turneringen startede, fortæller Patrick Thomasen.
Beer Pong handler om at kaste en bordtennisbold på tværs af et bord for at ramme ned i kopper med øl i den anden ende. Foto: Mads Hansen
Beer Pong handler om at kaste en bordtennisbold på tværs af et bord for at ramme ned i kopper med øl i den anden ende. Foto: Mads Hansen
Beer Pong handler om at kaste en bordtennisbold på tværs af et bord for at ramme ned i kopper med øl i den anden ende. Foto: Mads Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Brud på vandledning har ødelagt asfalten: Vejen hævede sig en halv meter

112

Massiv regn har smadret bro over å

Vejle

Vigtig vej er lukket på ubestemt tid: Vandet spærrede Patrick inde

Annonce