Annonce
Erhverv

Vejret kostede seks aflyste fly i Billund Lufthavn

Det voldsomme weekendvejr gav udfordringer i Billund Lufthavn. Seks afgange blev aflyst, en håndfuld blev forsinket, og tre gange måtte et fly opgive at lande i Billund på grund af vejret. Arkivfoto: Joan Karlsen
Det voldsomme vejr gav endnu en gang problemer i Billund Lufthavn, hvor det seks gange i løbet af søndagen blev nødvendigt at aflyse en gang. Flere fly måtte opgive at lande i Billund og satte i stedet kursen mod København.
Annonce

Billund: Det voldsomme uvejr, der fandt sted i weekenden, satte endnu en gang sine spor hos Billund Lufthavn. En stor mængde passagerer, der skulle have været ud at rejse, måtte blive hjemme eller vente i adskillige timer, inden vejret gjorde det muligt for deres fly at komme i luften.

- Søndag blev vi ramt af vejret. Der skulle vi have haft 50 flyvninger, men seks afgange blev aflyst, og omkring en håndfuld blev forsinket i længere tid, fortæller Jesper Klausholm, der er marketingschef hos Billund Lufthavn.

Der var blandt andet tale om nogle fly, der skulle have været afsted fra morgenstunden mellem klokken seks og otte, men først omkring klokken 14 fik muligheden for at lette.

Lufthavnen beklager over for alle de passagerer, der har fået deres rejse spoleret eller forsinket. Aflysninger og forsinkelser sker bestemt ikke med lufthavnens gode vilje.

- Det er 10 procent af vores afgange, der blev aflyst, så det er da en del, og det ønsker vi bestemt ikke. Men i forhold til de meget ugunstige forhold, som vejret bød os, var det egentlig meget godt, siger Jesper Klausholm.

Søndag blev vi ramt af vejret. Der skulle vi have haft 50 flyvninger, men seks afgange blev aflyst, og omkring en håndfuld blev forsinket i længere tid.

Jesper Klausholm, marketingschef, Billund Lufthavn

Annonce

Tre fly måtte til København

Tre gange måtte et fly, der skulle have landet i Billund Lufthavn, sendes videre til København, hvor det kunne gå ned. Årsagen er den kraftige vind, der til tider var oppe på 50 knob, som svarer til en storm. Da vinden desuden kom fra syd, ville den give sidevind til de fly, der skulle lande, og sidevind er ikke en flyvemaskines livret.

- Flyene kan sagtens lande i både medvind og modvind, men det er et problem, når der er meget kraftig sidevind. Vores landingsbane er netop bygget i øst/vestlig-retning, fordi vi som regel har vestenvind i Danmark, fortæller Jesper Klausholm.

Problemet med sidevind opstår ikke i Københavns Lufthavn, for her er også en landingsbane, der går på tværs af de øvrige. Den kan bruges, når vindforholdene som i denne weekend er anderledes end normalt.

I sidste uge måtte 17 fly aflyses fra Billund Lufthavn på grund vejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce