Vejle: En mand fra Børkop har fået 30 dages betinget fængsel for et tilfælde af vejvrede. Det oplyser netmediet kunmors.dk
Ifølge anklageren var det sandsynligt, at en ny cykelsti med anden markering og en lygtepæl midt på cykelstien, havde udløst et tilfælde af vejvrede i marts i Nykøbing.
En 74-årig mand på vej på cykel af Vesterbro ville krydse Jernbanegade og den nye udformning fik ham til at køre på vejbanen, hvor der stadig er rester af den blå markering, som angav den tidligere cykelsti.
Den 74-årige cyklist kom derved til at ramme sidespejlet på en bil, som havde en 55-årig mand fra Østjylland bag rattet.
Den 55-åriges forsvarer, advokat Keld Frederiksen, der siger til kunmors.dk, at hans klient modtog dommen på 30 dages betinget fængsel.
Bumpet mod sidespejlet gjorde bilisten vred. Han steg ud og gav den 74-årige et slag over nakken.
I den nu afsluttede retssag mente den 55-årige, at det blot var et "dab", men et vidne havde set, at det var et regulært slag, og det samme havde cyklisten også følt.