Annonce
Vejle

Løsning for omstridt hjemmepleje-distrikt på vej: Den bliver præsenteret inden for de nærmeste dage

Anne Mette Lund - velfærdsdirektør i Vejle Kommune - forventer, at der kommer en løsning på problemerne i Distrikt Vest 2 inden for et par dage. Foto: Flemming Hansen/Vejle Kommune
Der er angiveligt en løsning på vej for problemerne i hjemmeplejens Distrikt Vest 2. Men hvad løsningen er, kan velfærdsdirektør Anne Mette Lund ikke afsløre endnu. Avisen erfarer, at den nuværende distriktsleder nu er sygemeldt.
Annonce

Vejle: På det virtuelle seniorudvalgsmøde onsdag blev medlemmerne i udvalget præsenteret for en skitse til en løsning, som velfærdsdirektør Anne Mette Lund har for de nuværende problemer i hjemmeplejens Distrikt Vest 2 i Vejle.

Her har et stort antal medarbejdere forladt jobbet på grund af det, de selv beskriver som et mere og mere dårligt arbejdsmiljø, og en distriktsleder, der ikke har inddraget dem i de forandringer, som hun har sat i gang.


Det er en løsning, som sker i samarbejde med alle interessenter: Det politiske system, medarbejderne og ledelsen.

Anne Mette Lund, velfærdsdirektør


Men hvad planen er for at løse problemet, er velfærdsdirektøren endnu ikke klar til at afsløre for offentligheden.

- Jeg vil så gerne melde det ud, men jeg er nødt til at have alle hjørner på plads først, siger hun og tilføjer, at alle detaljer skal drøftes.

- Vi arbejder på en løsning, som vi gerne vil præsentere inden for de nærmeste dag. Det er en løsning, som sker i samarbejde med alle interessenter: Det politiske system, medarbejderne og ledelsen, siger Anne Mette Lund.

Annonce

Sygemeldte ugen ud

Hun ønsker ikke at be- eller afkræfte den oplysning, som Vejle Amts Folkeblad har fået fra nuværende medarbejdere i distriktet. De fortæller, at de onsdag morgen fik besked om, at distriktsleder Lisbeth Salkvist og assisterende leder Line Vemmelund er sygemeldte ugen ud.

Heller ikke Morten Kristensen (SF), som sidder i seniorudvalget, tør på nuværende tidspunkt udtale sig om den plan, som udvalget er blevet præsenteret for.

- Vi fik forevist en skitse til, hvordan de vil løse problemerne. Skitsen er stemplet fortroligt indtil videre, men den omfatter hele strukturen, og hvordan problemerne skal løses, siger Morten Kristensen, som ikke er blevet oplyst om en tidsramme, men at det gerne skulle hurtigt.

Han fortæller endvidere, at han selv, Azra Hasanbegovic (S) og Dan Skjerning (S) ikke tog velfærdsdirektørens orientering til efterretning, men blot valgte at notere sig den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce