Annonce
Fodbold

Vendepunkt for Odder: Vandt 5-0 i bundkamp

Jakob Truelsen scorede tre mål for Odder i 5-0 sejren i Kolding. Foto: Ole Nielsen.
Efter syv kampe uden sejr gik alt op i en højere enhed for Odder i Kolding.

Kolding: Efter syv kampe uden sejr gik alt op i en højere enhed for Odder i udekampen mod Kolding Boldklub, der blev slået med 5-0 efter 2-0 ved pausen.

- Vi spillede en fremragende kamp og kunne have lavet fem mål mere, sagde Odders træner Michele Demontis.

Dennis Suljic åbnede festen efter et kvarter, da han scorede til 1-0.

Jakob Truelsen åbnede sin private målfest ved at score til 2-0 efter en halv time.

I anden halvleg scorede Jakob Truelsen til 3-0 efter 10 minutter.

Dennis Suljic scorede til 4-0 efter 20 minutter, og et kvarter fuldbyrdede Jakob Truelsen sit hattrick, da han slog sejren fast til 5-0.

- Jeg har følt, at vi har haft en opadgående kurve i længere tid, sagde Michele Demontis. Vi spillede os ud af vanskelighederne, godt styret af Nikolaj Nielsen, og det var en fornøjelse at se på.

Nikolaj Nielsen, Jakob Truelsen og Jakob Hansen var de bedste på et suverænt Odder-hold, der nu har fået kontakt med holdene midt i rækken.

- Nu skal vi fortsætte stilen mod OKS næste lørdag, sagde Michele Demontis.

Kolding Boldklub-Odder 0-5 (0-2)

Danmarksserien

Mål: 0-1 Dennis Suljic (15.), 0-2 Jakob Truelsen (30.), 0-3 Jakob Truelsen (55.), 0-4 Dennis Suljic (65.), 0-5 Jakob Truelsen (75.)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce