x
Annonce
Kultur

Venneforening løfter sløret for naturlegepark

Naturlegeparken får plads på græsset mellem Netto og Hotel Juelsminde Strand. Det er håbet, at den kan blive opført henover foråret og være klar til åbning Kristi himmelfartsdag. Foto: Emil Fibiger
Juelsminde Naturlegeparks Venner afslører den endelige udformning af parken, som skal opføres hen over foråret.

Juelsminde: Juelsminde Naturlegeparks Venner er klar til at løfte sløret for, hvordan legeparken på Færgegårdsengen kommer til at se ud.

Præsentationen sker på Hotel Juelsminde Strand onsdag 26. februar kl. 19, oplyser venneforeningens formand Glenn Jacobsen.

- Vi holder generalforsamling i legeparkens venner, og før generalforsamlingen præsenterer vi den nye, endelige udformning af parken. Der bliver vist billeder, video og forskellige ting og sager, siger formanden.

Annonce
Der er åbent for alle, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Vi håber, at rigtig mange vil deltage, medlemmer som ikke-medlemmer.

Glenn Jacobsen, formand, Juelsminde Naturlegeparks Venner

Mere plads til fitness

Palsgaard A/S lancerede ide og skitser til legeparken tilbage i december 2018.

Grundelementer fra dengang holder man fast i.

- Tårnene, båden Julle og udsigtspunktet er det samme, men der er kommet et meget større område til naturfitness, et meget større område til børn for enden af parken og en mere naturtro fodboldbane end tidligere set. Der er pillet lidt ved nogle ting og kommet flere elementer på, siger Glenn Jacobsen.

Er ikke gået på kompromis

Venneforeningen var i efteråret sidste år ude og bede om penge til projektet, da et par fonde ikke bed på ansøgninger.

Bidrag modtages stadig med åbne arme, men det er ikke blevet nødvendigt at nedskalere parken. Venneforeningen er spændt på at vise den frem.

- Vi vil ikke lave noget halvt. Det her projekt bliver rigtig skelsættende, både for lokale i Juelsminde og nærområdet og for turismen. Forhåbentlig kan det være et trækplaster for alle aldersgrupper og også være med til at få flere til at flytte til Juelsminde, siger Glenn Jacobsen.

Han håber på mange fremmødte til præsentationen. Den er åben for alle.

Parken bliver også åben for alle, når den åbner.

Venneforeningen går fortsat efter Kristi himmelfartsdag og sætter i gang så hurtigt som muligt efter Hedensted Kommunes behandling af ansøgningen om byggetilladelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Det tegner foreløbigt godt: Vejle Sygehus bidrager til dansk corona-lyntest

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Annonce