Annonce
forside

Venner slog på hinanden på Dæmningen og fik en bøde

Der var godt gang i den på Dæmningen natten til fredag. Arkivfoto
Annonce

Vejle: Der var godt gang i den på Dæmningen i Vejle torsdag aften og fredag, hvor mange festende gæster skabte liv i gaderne.

To venner var ekstra livlige, da en politipatrulje passerede Den Knæhøje Bar omkring klokken 01.40.

- Den ene løftede den anden op, de slog til hinanden og kastede hinanden i jorden, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt i Vejle.

Han forklarer videre, at patruljen fik de to personer skilt ad, og de to mænd på henholdsvis 18 og 20 år fortalte, at de kender hinanden, og at slagsmålet bare var for sjov.

- Patruljen forklarede dem, at de skabte utryghed. Men de forstod ikke budskabet, havde en flabet attitude og sagde, at de nok selv skulle bestemme, om de skulle slås eller ej, gengiver vicepolitiinspektøren.

Begge mænd fik derfor en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Annonce

Kvinde slog med flaske

Den 18-årige mand med bøden kom igen i kontakt med politiet omkring klokken 03.26. Her var han gæst på TemaBar, og anmeldte til ordensmagten, at han var blevet udsat for vold.

Det var en 20-årig kvinde fra Vonge, som syntes, at den 18-årige mand havde opført sig provokerende. Derfor havde hun slået ham hårdt i brystet med en Bacardi Breezer-flaske.

- Selvom nogen er provokerende, skal man ikke slå dem. Så hun blev anholdt for volden, siger Mikkel Ross.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Gæsterne strømmer ind til halv pris

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce